Paris Hilton besøger Fyn

Den amerikanske kendis og tidligere hotelarving Paris Hilton besøger Fyn.

Det er Hollywood-kendissens danske ven, Claus Hjelmbak, der står bag besøget. Claus Hjelmbak bekræfter over for TV 2/FYN, at besøget finder sted i august.

Paris Hilton skal besøge Den Fynske Landsby og H.C. Andersens Hus i Odense, hvor Hjelmbak kommer fra.

Den omfattende omtalte i en lang række medier tyder på at besøget bliver nærmest kongeligt.

Claus Hjelmbaks søster, Rikke H. Johannesen, er lige nu i gang med at planlægge en guidet tur i Odense.

- Paris er et ganske almindeligt menneske, der virker sød og nærværende. Jeg ved godt, at pressen skriver noget andet, men det er hun altså, siger Rikke H. Johannesen til Fyens Stiftstidende.

Claus Hjelmbak understreger over for BT, at turen først og fremmest er en hyggerejse, men udelukker ikke, at danskere med pengepungen i orden får mulighed for at invitere Paris Hilton med til en fest.

På turen til Danmark skal Paris Hilton også besøge Tivoli og Christiania i København.

Oversigt

    Oversigt