I det fynske folks tjeneste

Parkinsonramte danser sig til et bedre liv

’Dans med parkinson’ er et nyt landsdækkende projekt, der nu har fundet vej til Fyn. Her skal parkinsonramte danse sig til mere livsglæde.

00:21

Foto: Ken Petersen

1 af 2

Det er torsdag formiddag, og 31 parkinsonramte er sammen med deres pårørende mødt op til dagens dansetime. Her skal der danses jive, cha-cha-cha og vals.

Mette Blix, der har haft parkinson i ni år, er taget fra Nyborg til Odense for at kunne være med til dagens dansetime.

'Dans med parkinson' hedder det nye landsdækkende projekt som Parkinsonforeningen har startet op i Assens og Odense. Det skal være med til at forbedre parkinsonpatienternes fysik og mentalitet. 

Hjernen bliver ligesom gladere.

Mette Blix, parkinsonpatient i ni år fra Nyborg

Men det er ikke det hele. 

Forskning viser også at parkinsompatienter, der danser regemæssigt, også oplever forbedringer socialt. 

Der er omkring 7.300 danskere, der lige nu lider af parkinson. Der findes ingen kur mod sygdommen, men Parkinsonforeningen håber, at 'Dans med parkinson' kan være med til at forbedre livet for de ramte. 

Læs også En svingom får demente til at huske

- Medicin er en ting. Det tror jeg ikke, vi kan undvære, men det at bevæge sig og danse til musik gør altså underværker. Hjernen bliver ligesom gladere, siger Mette Blix.

For at blive danseinstruktør for 'Dans med parkinson' skal man gennemføre et særligt uddannelsesforløb. Her skal man lære om parkinson, og den glæde som dans og musik kan medføre. Der bliver også lagt vægt på, at alle skal kunne være med til at danse. 

Mette Blix kan tydeligt mærke den forskel, dansen gør.

- Jeg kigger engang imellem i butiksvinduerne, når jeg går forbi på gaden. Der syntes jeg, at den her krumbøjede stilling fra før den er ligesom væk, fortæller hun. 

Indtil videre kan man komme til ’Dans med parkinson’ i Assens og Odense, men Parkinsonforeningen håber at kunne udvide til flere steder på Fyn.