I det fynske folks tjeneste

Pårørendegruppe lukker

Støttegruppe for pårørende til stofmisbrugere i Odense lukker

Rusmiddelcentret i Odense nedlægger pårørendegruppe til stofmisbrugere i begyndelsen af 2010.

Repræsentanter for pårørende til stofmisbrugere har rettet henvendelse til Odense Byråd med et nødråb om at bevare pårørendegruppen.

I gruppen kan de pårørende finde støtte og tale med ligestillede om de problemer, det giver at være pårørende til en misbruger.

Hidtil har gruppen været betalt af SATS-puljen, men står nu til at lukke.

- Ingen, og vi mener: INGEN, der ikke har været i vores situation, kan forstå hvordan det er, skriver de pårørende til byrådet.

Henvendelsen har fået byrådsmedlem for SF, Brian Dybro til at henvende sig til SFs folketingsmedlem, Anne Baastrup, i håb om at hun kan finde penge til at bevare Projekt Pårørende.

Han vil også kontakte socialrådmand Erik Simonsen med samme formål.

Brevet er sendt anonymt gennem ansatte ved Projekt Pårørende, fordi de ikke kan stå frem af hensyn til det stofmisbrugende familiemedlem, øvrig familie, venner og arbejde.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.