Parterne i buskonflikten mødes onsdag

Ledelsen fra Arriva og FynBus mødes onsdag morgen med tillidsmanden for de regionale chauffører i håb om at nå en løsning. Indtil da står rutebilerne stille.

Mødet mellem parterne finder sted kl. 7.30 onsdag. Bagefter holder chaufførerne fagligt møde for at drøfte ledelsens ny udspil.

Kan de acceptere det, genoptager de arbejdet.

Det kan altså blive hen på formiddagen, onsdag, før rutebilerne igen er på landevejen. 

Chaufførerne afviste tirsdag et udspil fra FynBus, som de betegnede som lappeløsninger.

Deres ultimative krav er at få den gamle køreplan tilbage og at køre til og fra den gamle rutebilstation.

Oversigt

    Oversigt