I det fynske folks tjeneste

OB-direktør afviser spekulation: - Vi går efter at vinde

OB har stadig mulighed for at nå en sjetteplads i Superligaen. Klubben går efter det, siger OB-direktøren. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

I samarbejde med TV 2 SPORT

OB har en ambition om at komme i top-seks og være med i mesterskabsspillet, selvom en syvendeplads vil give en mulighed for at spille i Europa.

Der er kun én runde tilbage af grundspillet i Superligaen, men pladserne i midten af tabellen er slet ikke afgjort.

De øverste seks pladser går videre til mesterskabsspillet, og selvom Hobro, OB og SønderjyskE ligger lige uden for, kan de stadig nå at komme op i top-seks. Dog vil sjettepladsen give svære vilkår i mesterskabsspillet, imens en ottende- eller niendeplads stadig vil give mulighed for en kamp om at komme i Europa.

Læs også OB-træner kalder top-6 for usandsynligt efter nederlag

OB vil med et nederlag til Randers, som det ser ud lige nu, ende i en pulje med SønderjyskE, Lyngby og Randers, og i lyset af de to sidstnævntes spil i foråret er modstanderne her i den lettere ende. Dermed vil kampen om en syvendeplads være lettere. Men dette afviser OB at spille efter.

- Vi går efter top-seks, og det har været vores målsætningen hele vejen. Hvis vi kan nå den, så går vi efter det. Lige nu har vi fokus på at vinde vores fodboldkampe og vinde så mange som muligt. Heri ligger den målsætning, som vi har sat os inden sæsonen, og det er i at komme i top-seks, siger OB-sportsdirektør, Jesper Hansen.

- Hvis vi skulle blive nummer syv, vil vi selvfølgelig gå efter at spille om den europæiske plads. Men det er nu engang sådan, turneringen er strikket sammen. Det giver nogle andre muligheder med en syvendeplads, men det tager vi, hvis det bliver en mulighed.

- En syvendeplads giver andre muligheder

OB skal bruge en sejr over Randers, og så skal Horsens tabe til Lyngby. Dertil kræver det et pointtab eller mindre sejr til SønderjyskE, end hvad OB selv får.

Selvom dette ikke skulle gå i opfyldelse, så vil OB-direktøren vente med at vurdere den enkelte situation og kampen om syvendepladsen, til de kommer dertil.

- Så er det klart, at man kan sætte spørgsmålstegn ved de forskellige elementer i den turneringsform, som vi har i dag, men det har vi ikke brugt tid på, siger Jesper Hansen.

Læs også Håb om top-6 smuldrer: OB taber feberkamp mod AGF

Status i Superligaen ser lige nu sådan her ud:

  • Brøndby, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC Københavner er sikre på deltagelse i mesterskabsspillet. 
  • AGF og Silkeborg kan ikke nå top-seks og ender nok på en 10.- og 11.-plads.
  • Lyngby, Randers FC, FC Helsingør skal forsøge at skrabe point sammen, så de kan hente mindst et af de to øverste hold i den pulje, de havner i.

Ved du noget? Så send os et tip