I det fynske folks tjeneste

Assistkongen Eriksen er den bedste i Tottenhams historie

Christian Eriksen topper ny fornem liste. Målt på spilletid er han den bedste Tottenham-spiller nogensinde til at lægge op til et mål.

Foto: Alex Menendez / Scanpix

I samarbejde med TV2.dk

283 minutter. Det er den tid det i gennemsnit tager den danske stjerne at lægge op til et mål i Tottenham-trøjen. Det har ingen nogensinde gjort bedre end ham.

Christian Eriksen topper derfor assistlisten i Tottenham foran ikoner som David Ginola og Teddy Sherringham.

Allerede i den første kamp i denne Premier League sæson lagde den danske landsholdsspiller op til to mål i sejren over Newcastle og sammenlagt med en fantastisk sidste sæson med hele 15 assists, bringer det ham ind på en sikker førsteplads, som det kan ses nederst i artiklen.

Det er nogle prominente Tottenham-koryfæer, Christian Eriksen hensætter til de sekundære placeringer, men ser man på Premier League som helhed, er Christian Eriksen faktisk også den bedste lige nu.

Han er den spiller, som har lave flest oplæg til mål i 2017, ligesom han med 28 assists topper listen for de to seneste sæsoner. Et enkelt oplæg foran Arsenals Mesut Özil.

Læs også Christian Eriksen brillerer i fornem Tottenham-premiere

Der er dog stadig lidt vej for Christian Eriksen til at blive den Tottenham-spiller med flest oplæg til mål i historien. Her topper Darren Anderton med 67. Eriksen er nummer fire i historien med foreløbigt 40.

1. Christian Eriksen - minutter pr. assist: 282,9.

2. David Ginola - minutter pr. assist: 319,1.

3. Darren Anderton - minutter pr. assist: 359,9.

4. Aaron Lennon - minutter pr. assist: 433,4.

5. Teddy Sherringham - minutter pr. assist: 469,2.

I samarbejde med TV2.dk