I det fynske folks tjeneste

Fik hagl så store som glaskugler ned i haven: - Det var helt vildt

Fynboerne fik centimeterstore hagl ned over sig, da kraftige bygeskyer gik hen over øen.

I samarbejde med TV2.dk

Annette Aaby kunne hente adskillige store hagl i sin have. Foto: Annette Aaby / Seerbillede

Kraftige bygeskyer med usædvanligt store hagl gik fredag eftermiddag hen over det sydøstlige Fyn, og seerbillederne er kommet ind fra Lundeborg, Oure, Hesselager, Ullerslev, Langå og Ørbæk.

- Det var helt vildt. Jeg har aldrig set så store hagl, fortæller Annette Aaby fra Hesselager. Hun var en af dem, der for ud for at få billeder af de flotte hagl.

Højt kraftig støj

Annette Aaby sad i sin stue og kunne pludselig høre på ovenlysvinduerne, at der kom drøn på.

- Jeg tænkte, det var da helt vildt. Det var temmelig voldsomt i de 10 minutter, det varede, siger hun.

Læs også Første fynske frilandskartofler gravet op

Aprilsvejr, skriver Finn Plougheld fra Oure.  Foto: Finn Plougheld / Seerbillede

Annette Aaby har ikke selv fået skader på sin ejendom af haglvejret, men hun fortæller, at der er folk i området, der har fået slået hul i tagplader.

Passer på en prik

Meteorolog ved TV 2 Vejret Sebastian Pelt glæder sig over billederne, der stemmer nøjes overens med dagens målinger for området.

- Vi kan se på radaren, at det var det kraftigste ekko hen over det sydlige Fyn, og det passer perfekt med billederne, der er kommet ind, siger han.

Vejrradaren fungerer ligesom de radarer, man kender fra fly -og skibstrafik. Den sender et signal ud og registrerer, når det bliver spejlet tilbage fra eventuelt nedbør som et ekko.

Så store som glaskugler

Haglene på billederne er på størrelse med glaskugler, og det er usædvanligt store hagl efter danske forhold.

Det største hagl, der er set i Danmark, har været to til tre centimeter, fortæller meteorologen, men hagl er vanskelige at måle, da de er i færd med at smelte, når de kommer ned.

Læs også Torden stoppede Svendborgbanen: - Vi kan igen køre tog på hele Svendborgbanen, meddeler DSB

De store hagl opstår i kraftige bygeskyer, hvor der er positive temperaturer i bunden og frost længere oppe.

Lag på lag på lag

Haglene er små klumper is fra den kolde del af skyen, og de store hagl bliver dannet, når de bevæger sig op og ned med vindene inden i skyen.

- På vej nedad smelter lidt af overfladen på haglet, men samtidig kommer der mere vand på. Haglet kan så blive fanget af en opvind inde i skyen og sendt op igen. Det nye vand fryser så fast som et nyt lag, og sådan kan det fortsætte, indtil haglet bliver så tungt, at det falder ud af skyen, forklarer Sebastian Pelt.

Gabriella Toth har sendt disse billeder til TV 2/Fyn. Hun skriver: Så kom nogle hagl, som jeg ikke har oplevet siden mit barndom!! Vores overdækkede terrasse er helt ødelagt og selvfølgelig alt ødelagt i haven. Foto: Gabriella Toth/seerfoto