Eriksen-mål sikrer Tottenhams første sejr på Wembley

Danskeren stod for kampens eneste mål og blev dermed matchvinder, da Totteham slog Bournemouth.

Et køligt hug med venstrebenet ned i højre målhjørne.

Det var, hvad der skulle til for at sikre Tottenhams første sejr på Wembley i Premier League i denne sæson. 

Det var en hård og tæt kamp, hvor det ikke var til at se, at det var top i mod bund. 

Første halvleg var intens, men uden de helt store målchancer. Det eneste nævneværdige var to gule kort til Bournemouth, og dermed måtte begge hold gå til pause uden mål.

Tottenham startede anden halvleg bedst og efter bare to minutters spil, brød Christian Eriksen igennem og bragte hjemmeholdet i front.

Danskeren opsnappede en løs bold, fangede Asmir Begovic i målet og kunne lade sig hylde af Tottenham-spillerne.

Der kom ikke flere mål i kampen, og dermed sikrede danskeren Tottenham tre vigtige point.

Med sejren hænger Tottenham fast på toppen i Premier League. hvor de har 17 point efter otte kampe. Dermed er de fem point efter førerholdet fra Manchester City.

Oversigt

    Oversigt