I det fynske folks tjeneste

Fem pensionister optrevler 150 år gammel fynsk mordsag

00:42

Pensionisterne Jytte Hammerich, Else Marie Pedersen Leif Sepstrup, Alice Sachse og Erling Kildal har sat sig for at gå i sporene af en 150 år gammel fynsk drabssag. Video: TV 2

I samarbejde med TV2.dk

Alle har krav på at få fortalt sin historie, lyder det fra de fem slægtsforskere.

Termometret nærmer sig frysepunktet. Jorden er hård af frosten. Ingen regn eller sne.

Det er søndag morgen, og krybskytten Lars Rasmussen begiver sig ud på jagt.

Med sit glatløbede musketergevær over skulderen forlader han barndomshjemmet på Pederstrupvej ved Odense.

Den 26-årige gårdejersøn går flere kilometer, først forbi Trøstrup Sø, så over flere marker og til sidst gennem et skovkrat.

Men på Bredbjerg Banke, der hører under Langesø Gods, bliver Lars Rasmussen opdaget. Godsets skytte, Rasmus Madsen, jagter ham, indtil de når kanten af en mose.

Her bliver Lars Rasmussen indhentet og pågrebet. 

Læs også Baby kidnappet i Odense: Uopklaret mystisk sag genåbnes efter 50 år

Dokument, skrevet med gotisk skrift, er en af gruppens mange kilder til den gamle drabssag.  Foto: Ole Pars / TV 2

Rasmus Madsen forlanger, at de sammen går hjem til Lars Rasmussens forældre. De skal være med til at afgøre, hvor meget krybskytten skal betale i bøde, fordi han har været inde på godsets jagtmarker.

Men de når bare aldrig så langt.

Midt i en skov sakker krybskytten en smule bagud, så den 26-årige Lars Rasmussen kommer til at gå bag Rasmus Madsen. I et lavt bevokset område, lige ved et gærde, lader krybskytten sit gevær, spænder hanen og fyrer af.

Søndag den 22. november 1868 bliver Rasmus Madsens sidste dag.

Dagen, da Lars Rasmussen blev morder.

Morder-egene

Her i dag, 150 år senere, er den lave bevoksning blevet til 20-30 meter høje egetræer – de såkaldte morder-ege. Og på en råkold, snehvid vinterdag har fem slægtsforskere samlet sig på gerningsstedet. Alle fem med en særlig passion:

At optrevle mord begået i 1800-tallet. Og ikke mindst at kende historien bag. 

Jeg tænker tit over, hvordan de menneskers liv var på det tidspunkt. De har jo levet, følt og tænkt ligesom os andre. De har en historie, og den historie fortjener også at blive fortalt

Else Marie Pedersen, pensionist

Leif Sepstrup på 66, Alice Sachse på 77, 79-årige Erling Kildal, Else Marie Pedersen på 69 og 85-årige Jytte Hammerich har nærmest viet deres otium til efterforskningen.

- Jeg tænker tit over, hvordan de menneskers liv var på det tidspunkt. De har jo levet, følt og tænkt ligesom os andre. De har en historie, og den historie fortjener også at blive fortalt, fortæller Else Marie Pedersen og konstaterer også tørt:

- Ja, man skal nok være lidt nørdet.

Læs også Fynske arkæologer er tæt på at løse gåde

Men det handler ikke bare om at fortælle en god krimi, lyder det fra Alice Sachse:

- Krimier er jo, hvad det er. Men det bliver helt anderledes intenst, når det er noget, der rent faktisk er sket, siger den nu pensionerede skolesekretær.

Succes med foredrag

De fem slægtsforskere har lavet en hjemmeside, kriminalhistorie.dk, hvor de siden 2013 har gennemgået en række mord fra 1800-tallet.

Ud fra arkivalierne fortæller de så hele historien bag et mord og skriver den om til nutidigt dansk. Og ofte holder de foredrag i lokale forsamlingshuse landet over, hvor de fortæller om de lokale mordsager.

- Vi begynder ikke at gå ind i nyere mordsager. Der er for stor risiko for, at vi kan komme til at rode op i noget, der kan støde de efterladte. Det er vi ikke interesserede i, siger Leif Sepstrup, der omvendt ofte bliver mødt med stor begejstring.

Og det fra overraskende side til foredragene:

- Det viser sig af og til, at der alligevel er efterkommere til enten morderen eller den dræbte blandt publikum, når vi er ude i forsamlingshusene. Men de har kun syntes, det var spændende, fortæller han.

Åstedsforretningen

Tilbage på gerningsstedet i Odense, iført vinterstøvler, varme vinterjakker og med halstørklæder slynget om halsene, holder de fem pensionister en såkaldt åstedsforretning, som det hedder.

Slægtsforskere står samlet omkring et kort, som Erling Kildals iskolde fingre holder. Morderens færden og flugt er blevet indtegnet.

Sammen får Erling Kildal og Leif Sepstrup udpeget netop dét sted, hvor Rasmus Madsen blev skudt, og gruppen bliver helt stille.

Nærmest ærbødigt stille.

Fra arkiver til virkelighed

- Det er den fornemmelse af næsten at være i situationen. Vi kommer de mennesker så nær på en eller anden måde, forklarer Alice Sachse efterfølgende.

Gruppen går da også nærmest i morderens fodspor, blot med 150 års forsinkelse. 

Læs også Terroristen fra Vollsmose: - Jeg væmmes over den person, jeg var

  Foto: TV 2

Ruten har de fundet gennem flere måneders søgen i Rigsarkivet. Meget er skrevet med gotisk håndskrift, hvilket Jytte Hammerich og Alice Sachse er eksperter i at oversætte.

- Og så er det jo morsomt at have arbejdet med en sag via arkivalier og så komme ud på åstedet og tænke: ”Nå, var det sådan, det så ud?” Det er lidt en aha-oplevelse, siger Jytte Hammerich.

Detaljer udgør scoopet

Og så er der alle de andre små detaljer, som er med til at give et mere helt billede af et menneske. For eksempel at finde et fotografi af gerningsmanden. At vide, hvilket tøj han havde på. Hvad han tænkte. Om han mon angrede.

- Det er jo et scoop, hver gang man finder noget. Man kan jo sagtens finde ud af, hvornår et menneske er født, hvornår man er konfirmeret, og hvornår de er gift og døde. Men det kalder man jo kun skelettet af en person. Det, der er vigtigt, det er det, der ligger bagved, lyder det fra Erling Kildal.

Fængsel på livstid

Tilbage i 1868 skal der gå tre uger, før politiet efter afhøringer af flere forskellige mistænkte finder frem til morderen.

Den 16. december bliver Lars Rasmussen anholdt i hjemmet ved Odense, og dagen efter aflægger han fuld tilståelse, fremgår det ifølge Leif Sepstrup af arkiverne.

Den nedskrevne danmarkshistorie bør ikke bare handle om konger og dronninger og krige, men også om, hvordan jævne folk er blevet

Jytte Hammerich, pensionist

Dommen i Odense Herredsret lyder på fængsel på livstid.

- Det er ikke nok at kende sin egen historie, man skal også kende samfundets historie, mener Leif Sepstrup, mens Jytte Hammerich supplerer:

- Ja, og den nedskrevne danmarkshistorie bør ikke bare handle om konger og dronninger og krige, men også om, hvordan jævne folk er blevet. Og når vi dykker ned i arkiverne, kan vi jo få selv de mindste detaljer med, forklarer den 85-årige pensionerede journalist.

Bange for skæld ud

For eksempel fremgår det af afhøringsprotokollerne, breve til forældrene og nedskrevne samtaler med præsten i fængslet, at Lars Rasmussen nok mest af alt blev morder ved et tilfælde:

- Han ville hellere skyde den mand, der kunne afsløre ham som krybskytte, end at blive slæbt hjem til forældrene og få skæld ud, forklarer Leif Sepstrup. 

Læs også Tre store bevillinger til SDU-forskere

- Og hør bare her, siger Alice Sachse. Hun står med et brev i hånden, skrevet af morderen til sine forældre:

- 'Jeg vil nu tage til pennen med grædende tårer og lade eder vide hvorledes jeg befinder mig…' Man fornemmer jo næsten de følelser, han har, når man læser sådan et brev. Jeg kan blive helt rørt, siger Alice Sachse.

Benådet af kongen

Arkiverne fortæller os, at Lars Rasmussen blev benådet af Kongen den 3. august 1882. Vi ved også, at han efterfølgende blev gift med en barndomsveninde.

Hvordan hans liv udformede sig, kan vi kun gætte os til – et liv, der sluttede den 21. februar 1917, da Lars Rasmussen begik selvmord.

Myten siger, at Lars Rasmussen skød sig selv med det samme glatløbede musketergevær, som gjorde ham til morder den søndag i november 49 år tidligere.

Ved du noget? Så send os et tip