Fra årets varmeste dag til regn og slud på 24 timer

De varme torsdagstemperaturer kan ikke holde fast, og fredag bliver en våd fornemmelse med regn og muligvis torden.

Fredag fejes de lune forårstemperturer bort. Torsdag blev ellers årets hidtil varmeste dag med målinger over 13 grader på Fyn.

I løbet af natten til fredag har en koldfront passeret landet, og bag den strømmer betydeligt køligere og mere ustabil luft ind over landet. Det giver en blanding af sol og byger, og selvom Vest- og Nordjylland formentlig rammes kraftigst, går Fyn ikke forbi en solid omgang regn i de tidlige eftermiddagstimer.

Senere på dagen vender regnen tilbage og fortsætter aftenen ud. 

Temperaturerne når langt fra op på de 13-14 grader, vi nåede i går. Mange steder bliver det ikke varmere end seks til syv grader, og mens bygerne står på, kan temperaturen kortvarigt falde til bare et par graders varme. 

Oversigt

    Oversigt