Frem med paraply og regntøj: Silende regn over Fyn

Der venter en våd onsdag, når et regnvejr skal passere landet med over 10 mm regn.

Det er frem med både paraply og regntøj, når et regnvejr onsdag passerer hen over Danmark med gråvejr og mere end 10 mm regn.

Allerede onsdag morgen har man flere steder fået en del regn fra det mindre lavtryk og tilhørende front, der siden sidst på tirsdag har ligget over Danmark.

Det har i Aars i Himmerland givet 12 mm regn - og mere er på vej.

I første omgang vil fronten med regn ligge hen over den vestlige og sydlige del af landet, men langsomt bevæge sig videre mod nordøst, så regnen i løbet af formiddagen også når Nordjylland og i eftermiddag også den østlige del af Sjælland.

Mange steder ventes der frem til i aften at falde 5-10 mm regn, men lokalt kan der komme over 20 mm, inden dagen er omme.  

Mens de der skal ud at cykle eller står og venter på bussen sikkert vil mene noget andet, så er der sikkert mange landmænd og havejere, der hilser regnen velkommen.

Onsdagens regnvejr kommer efter en våd start på maj, der indtil videre blot har budt på 1 mm regn på landsplan.

Oversigt

    Oversigt