De første mange minutter bevarede han roen.
Hans venner havde sendt billeder fra hotellet i Grækenland, og det så voldsomt ud. Ilden var tæt på, og den så ud til at tage til. Men de forsikrede ham om, at de nok skulle søge væk i tide.
Da de ringede til ham 20 minutter senere, befandt de sig på en lille båd lidt ude for havnebyen Rafina. Vinden var så kraftig, at han næsten ikke kunne høre, hvad de sagde. De råbte gentagne gange, at de ikke kunne styre båden på grund af bølgerne.
- Det var hjerteskærende. Jeg blev ramt af panik, men jeg tænkte også, at jeg måtte slå det væk og i stedet finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe dem, fortæller Casper Selchau Jensen.
Han sidder i sin stue i Faaborg og forsøger at bearbejde de voldsomme oplevelser, der fandt sted for under to døgn siden. Mandag aften måtte tre af hans bedste venner og deres i alt fem børn flygte fra et hotel i den græske havneby Rafina, som pludselig blev omringet af skovbrande.
Under flugten blev Casper Selchau Jensen vennernes vigtigste livline.
Holdt øje med vennerne over Google Maps
Han aftalte med sine venner, at de skulle sende bådens koordinater hvert 10. minut over Google Maps. På den måde kunne Casper Selchau Jensen holde øje med, om de drev i den rigtige retning.
- Da de sendte det første billede, var jeg egentlig fortrøstningsfuld. Drev de videre nedad langs kysten, ville de ramme land. Men jeg vidste jo også, at strømmen hurtigt kunne tage dem længere ud.
Tre gange modtog Casper Selchau Jensen informationer om bådens placering i vandet, som han forsøgte at guide. Det sidste billede var dog en smule alarmerende. Det viste, at vennerne drev længere ud i det mørke hav.
Og så blev telefonen pludselig stille.
- Når jeg ringede, gik den direkte på telefonsvarer, og det var et dårligt tegn. Jeg vidste bare, at de var faldet i vandet, siger Casper Selchau Jensen, som herefter lavede et hurtigt regnestykke i hovedet:
Tre voksne og fem børn. Fanget i de høje, mørke bølger. En kvinde, som var dårlig til at svømme. Børn i alderen fem til 14 år.
- Der vidste jeg bare, at det ikke ville ende godt. Det blev enten nogle børn uden forældre eller forældre uden børn. Det var det eneste, jeg kunne komme frem til på det tidspunkt.
Ringede 1-1-2
Selvom der ikke blev svaret, blev Casper Selchau Jensen ved med at ringe til sine tre venner. Han fik endda fat i telefonnumrene på de ældste børn.
Det var dog ikke de eneste, han ringede til.
- Først tog jeg fat i Udenrigsministeriet og mine venners forsikringsselskab og informerede dem om situationen. Jeg ringede til deres forældre, og så ringede jeg faktisk også 1-1-2, siger han og uddyber:
- Jeg vidste bare, at hvis jeg skulle tages seriøst, så blev jeg nødt til at få fat i nogle flere myndigheder. Heldigvis sendte de mig videre til de rigtige personer, og jeg fik også fat i kystvagten i Grækenland, der forsikrede mig om, at de ville sætte en eftersøgning i gang med det samme. Det var utrolig vigtigt for mig at vide, at de blev ved med at lede efter dem.
Da han hørte hendes stemme, brød han sammen
Der skulle gå næsten seks timer, før Casper Selchau Jensen fik den opringning, han ventede på.
I den anden ende af røret hørte han Lindas stemme - den ene af sine venner. Hun fortalte, at de alle otte havde det godt. Efter adskillige timer i vandet havde en redningsbåd fundet frem til dem.
Men Casper Selchau Jensen havde svært ved at tro på, at de alle var i live. Så Linda måtte give røret videre til veninden Therese Nielsen, som forsikrede ham om det samme.
Og der kunne han ikke længere holde tårerne tilbage.
- Da jeg hørte hendes stemme, brød jeg sammen. Hun fortalte, at hun havde været sikker på, at hun skulle dø, og at hun ville miste sine børn. Jeg kunne se det hele for mig inde i hovedet. Det var forfærdeligt.
Therese Nielsen har også fortalt om timerne i de høje bølger til TV 2. Mens hendes datter på syv år blev holdt oven vande af en taske, der indeholdt en oppustet pose popcorn, klamrede hendes femårige søn sig til hende:
- Den sidste time endte det med, at min yngste søn faldt i søvn af udmattelse. Han kunne ikke mere. Når der kom en bølge, fløj han af mig. Så jeg måtte gribe fat i ham og sætte ham fast på min skulder. Jeg måtte skælde ham ud og sige, at han skulle vågne. Så sagde han til mig: ”kan vi ikke bare sige stop og farvel, mor. Jeg kan ikke mere”, fortalte Therese Nielsen tirsdag aften.
Skovbrande fortsat ude af kontrol
Billederne af vennerne fanget på havet har endnu ikke sluppet taget i Casper Selchau Jensen. Og det vil det nok heller ikke komme til lige foreløbigt, fortæller han.
Selvom han siden da har formået at sove i nogle timer, kører kroppen stadig i højt gear, og han har svært ved at spise. Det er de mange samtaler med de to familier i Grækenland, der holder ham oppe, siger han.
- Jeg vil helst ikke tænke på, hvad det havde haft at konsekvenser, hvis de ikke havde været her længere. Mit liv havde slet ikke været det samme. Den tanke tror jeg aldrig, man kommer til at slippe.
Skovbrandene i Grækenland er fortsat ude af kontrol.
Den første brand startede i en fyrretræsskov tæt ved kystbyen Kineta, der ligger 50 kilometer vest for Athen. Den anden store brand brød ud i Penteli, nordøst for Athen.
Mindst 80 personer er omkommet i brandene, mens knap 200 er kommet til skade. Et utal savnes fortsat.
