I det fynske folks tjeneste

Fynsk forsker: Punktum i beskeder støder folk

Punktummet er gået fra at være en naturlig pause til at betyde langt mere end det.

Foto: Roslan Rahman / Scanpix

I samarbejde med TV2.dk

En besked er tikket ind, og den slutter med et punktum. Ingen emoji, intet spørgsmålstegn - ingenting. Bare et punktum.

Er afsender mon sur?

Den tolkning er efterhånden blevet den lille, ydmyge priks værste fjende. For punktummet er på vej ud af vores beskeder og har været det i et godt stykke tid, skriver forskningsmediet The Conversation.

Nogle af os er blevet afhængige af emojis. Det virker underligt, når de er fraværende, fordi vi er blevet så vant til, at de findes. Omvendt virker punktummet surt.

Marianne Rathje, sprogforsker, Syddansk Universitet.

Afhængige af emojis

Det er sprogforsker Marianne Rathje fra Syddansk Universitet enig i. I takt med at emojierne har gjort deres indtog i vores sms’er og chatbeskeder, bliver beskeder, der kun rummer punktummer, efterhånden opfattet som sure, kolde og afvisende.

- Nogle af os er blevet afhængige af emojis. Det virker underligt, når de er fraværende, fordi vi er blevet så vant til, at de findes. Omvendt virker punktummet surt, fordi det repræsenterer en forkert stil, siger hun og fortsætter: 

- Slutter en besked med et punktum, virker det som meget formelt skriftsprog, der bevæger sig ind i en genre, som er alt andet end formel.

Punktum, finale, slut

Samme tendens viser et amerikansk studie fra 2016, som undersøger, hvordan folk opfatter beskeder, der kun består af en sætning og et punktum. De blev vurderet af deltagerne som mindre følsomme end de beskeder, der ikke sluttede med et punktum.  

Det skyldes ifølge Marianne Rathje, at et punktum stopper samtalen.

Det virker, som om de på en eller anden måde er bange for det her punktum. For et punktum afslutter.

Marianne Rahtje, sprogforsker, Syddansk Universitet.

Hun har i forbindelse med et projekt nærstuderet unges sms’er, og her bemærkede hun, at unge ofte bruger kommaer, hvor man normalt vil forvente et punktum.

- Det virker, som om de på en eller anden måde er bange for det her punktum. For et punktum afslutter. I de nye medier skal det gerne være så dialogisk som muligt, og hvis man sætter kommaer i stedet for punktum, virker man mindre afvisende.

Den opfattelse deler sprogrevser og kandidat i engelsk sprog, Susanne Staun, der i en række bøger har givet danskerne klar besked om deres forkerte sprogbrug.

Læs også Shitstorm: Flet næbbet, Peter A.G.!

- I det øjeblik man sætter et punktum, er man meget definitiv. Det kan give indtrykket af, at man siger: ”Punktum, finale, slut prut, så er den ikke længere”, og det signalerer, at samtalen er overstået, siger hun.

Vi bliver nødt til at forholde os til, at der ikke følger kropssprog og toneleje med, når vi kommunikerer skriftligt.

Susanne Staun, sprogrevser og kandidat i engelsk sprog.

Ingen grund til sure miner

Spørger man Susanne Staun er der, fordi vi kommunikerer så meget på skrift, kommet et større behov for at gøre tonen i en besked lettere at afkode.

- Vi bliver nødt til at forholde os til, at der ikke følger kropssprog og toneleje med, når vi kommunikerer skriftligt. Derfor skal man bruge det, der kaldes kreativ tegnsætning, hvor man kompenserer ved at gøre noget mere ud af tegnsætningen og bruge smileys, siger hun.

Læs også Mai Mercado i perfid shitstorm efter Christiania-update på Facebook

- Hvis jeg skriver røvhul til dig, og jeg mener det som en joke, så tror du måske, at jeg mener det, hvis der ikke er en smiley bagved.

Alligevel mener hun dog ikke, at man skal blive urolig, hvis man modtager en besked, der ikke har en emoji i enden.

- Man skal jo huske, at tonen afhænger af konteksten, og at hastighed også er en faktor. Det er hurtigere at skrive ”okay” uden punktum eller smiley, og hvis den foregående samtale ikke lægger op til, at nogen skulle blive sur, så synes jeg, man skal tage det roligt.

I samarbejde med TV2.dk