I det fynske folks tjeneste

Fynsk øjenvidne i Paris: Kuglerne fløj hen over mig

Foto: CHRISTIAN HARTMANN / Scanpix

I samarbejde med TV2.dk

Søren Ellegaard, der er fra Odense, blev fanget i skuddramaet i Paris, da to politimænd blev ramt af skud på Champs Elysées.

Danske Søren Ellegaard var tæt på også at blive ramt, da ukendte gerningsmænd pludselig affyrede skud på åben gade på den største boulevard i Paris, Champs Elysees.

Mindst en politimand er blevet dræbt ved skyderiet, hvor mindst en gerningsmænd affyrede skud mod politifolk.

- Jeg gik på Champs Elysees, da jeg hørte fem skud fra to våben. En betjent ved siden af mig gik ned, der stod fire betjente. Jeg kastede mig ned i en port og blev forsvaret af en betjent, mens de to andre angreb gerningsmanden, fortæller Søren Ellegaard i sms'er til TV 2.

Passerede tæt forbi

Han fortæller, at skuddene passere tæt forbi ham.

- Skuddene passerede hen over mig - få centimeter fra mig, kan jeg se på hullerne i glasset, siger Søren Ellegaard.

Herefter blev han gennet ind i en gård bagved stedet, hvorfra han senere kom op i andet lokale på første sal.

- Vi gemmer os nu i et lagerlokale, siger Søren Ellegaard.

Sent torsdag aften er han ved at blive afhørt af politiet efter episoden. Han oplyser, at politiet nu er massivt til stede i området.

- Her er store mængder af tungt bevæbnet antiterrorkorps, skriver han i sms.

Søren Ellegaard oplyser, at han nu er et af to øjenvidner til skyderiet, der skal ekstra-afhøres af fransk politi.

Han siger til TV 2, at han blev bange.

- Der er ingen tvivl om, jeg blev bange, men jeg gik ikke i panik som mange andre, siger Søren Ellegaard til TV 2 - inden han må afbryde samtalen. Han skal afhøres yderligere af politiet om det, han oplevede.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.