Gigten invaliderede fridykker som 37-årig – særlig behandling gav ham livet tilbage

Gigten smadrede hans ægteskab, virksomhed og førlighed. Men ved hjælp af vejrtrækningsøvelser og sund kost kom han tilbage til overfladen.

Solen bager ned på Stig Pryds, der ligger i overfladen. Han trækker vejret rytmisk i små kort stød, mens han tænker på sin familie. For næsen har han en klemme, og kroppen er svøbt i en tynd våddragt. Under ham er der flere hundrede meter til bunden af det mørkeblå hul fyldt med saltvand.

Vi er i Dean’s Blue Hole på Bahamas, som er hjemsted for verdens mest prestigefyldte konkurrence for fridykkere. For ti år siden var det ikke til at forestille sig, at Stig Pryds skulle ende med at blive en af verdens bedste fridykkere, for der var han stærk invalideret af gigt.

30 sekunder før dykket, griber han fat i den line, der skal føre ham ned mod bunden. Han tager en dyb indånding, som han skal klare sig med de næste tre minutter og 30 sekunder, hvor han skal forsøge at dykke så langt ned i dybet, som han overhovedet kan på én indånding. Det er disse indåndinger, der har hjulpet ham fri af smerterne fra gigten.

quote Når jeg var i vandet forsvandt smerterne. Alt var bare væk

Stig Pryds, fridykker og coach

Da hans navn bliver råbt op, vender han sig om og dykker ned i dybet.

- Det gælder bare om at holde fokus. Det første stykke er det hårdeste, indtil kroppen bliver tung, og det frie fald sætter ind. Så er det bare om at nyde det og lade sig falde ned, fortæller Stig Pryds.

Under vandet når han til 76 meter, hvilket vil sige cirka tre baner i en svømmehal. Men herfra skal Stig Pryds også tilbage til overfladen uden at trække vejret. Blot en enkelt synkebevægelse kan være fatal på grund af trykket.

- Da jeg kommer op til overfladen tænker jeg bare ”yes”, fortæller Stig Pryds om det dyk, der indbragte ham en sølvmedalje til konkurrencen Vertical Blue 2016.

Sådan ser det ud, når fridykkeren er på vej op fra dybet. Foto: Daan Verhoeven / Red Bull
Sådan ser det ud, når fridykkeren er på vej op fra dybet. Foto: Daan Verhoeven / Red Bull

Diagnosen

Historien om Stig Pryds’ succes startede egentlig som en tragedie.

I sommeren 2008 var han på vej hjem fra en familieferie i Italien, da hans knæ begyndte at hæve op. Efter et døgn i bilen var det så slemt, at han ikke kunne komme ud af den, da familien var hjemme i Nyborg.

I første omgang troede lægerne, at det var meniskskader, så Stig Pryds blev opereret i knæene.

- Efter noget tid begyndte det også i albuerne, i fingrene, i kæberne og til sidst i fodsålerne – jeg kunne kun holde ud at gå, hvis jeg havde de der Crocs-sko på, fortæller han, da TV 2 møder ham i Nyborg, hvor han stadig bor.

Efter nogle måneder fik han stillet diagnosen psoriasisgigt. På det tidspunkt var han blot 37 år.

- Jeg blev pissebange og følte mig til besvær for min familie. Inden jeg fik diagnosen, havde jeg allerede været sengeliggende i et halvt år og jamret mig, så det var mandeinfluenza for fuld udblæsning – det var virkelig storslået, fortæller Stig Pryds.

Smerterne forsvandt i vandet

Efter han havde fået diagnosen, begyndte han at undersøge mulighederne for at få det bedre.

- Jeg startede med at ringe til Gigtforeningen fire gange på en uge. Det var først fjerde gang, jeg kunne sige noget. De andre gange brød jeg simpelthen sammen så snart, de sagde, at det var Gigtforeningen.

HELBREDERNE

Stig Pryds endte med at tage et ophold på et gigtsanatorium.

- Jeg havde også lidt behov for at komme væk hjemmefra - og fra min kone og mine børn. Jeg kunne ikke tilbyde dem at gå og vente på, at jeg fik det bedre, så jeg tænkte, at det nok var bedre, at jeg ikke var der mere – det er en mærkelig tankegang, man får, når man bliver syg.

Så Stig kom på sanatorium, og her åbnede verdenen under vand sig for første gang. En verden som han siden også har introduceret andre syge til. På sanatoriet var der varmtvandsbassiner.

- De blev lidt af en øjenåbner for mig – bare det at kunne finde et sted med fred og ro. Og den der vægtløshed var bare super, superfed. Når jeg var i vandet forsvandt smerterne. Alt var bare væk, forklarer Stig, der er aktuel i TV 2-programmet ’Helbrederne’, hvor han forsøger at hjælpe andre syge med udgangspunkt i sin egen behandling.

Her har Stig Pryds en patient med i vandet, hvor de træner sig i at holde vejret under vand. Foto: TV 2 
Her har Stig Pryds en patient med i vandet, hvor de træner sig i at holde vejret under vand. Foto: TV 2 

Måtte lukke virksomhed

Stigs ophold på gigtsanatoriet varede i fire uge, og så kom han tilbage til Nyborg til et nyt liv i kørestol og med masser af medicin i kroppen – både mod gigten og mod smerterne. Smerterne blev hele tiden værre, og dosen blev øget. Han isolerede sig mere og mere fra venner og familie.

Hans brændeovnsfirma havde han også svært ved at passe, så han begyndte at hyre folk ind, der kunne erstatte ham, men forretningen gik alligevel i minus. Han måtte sælge virksomheden og blive førtidspensionist.

Sådan så en af de dystre artikler ud om Stig Pryds, der dengang måtte sælge sin virksomhed, fordi gigtsmerterne var for store. Foto: Privatfoto/Fyens Stiftstidende
Sådan så en af de dystre artikler ud om Stig Pryds, der dengang måtte sælge sin virksomhed, fordi gigtsmerterne var for store. Foto: Privatfoto/Fyens Stiftstidende

- Virkeligheden gik op for mig, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne drive min virksomhed. Men det værste var, da familielivet smuldrede, fortæller han.

Hans sygdomsperiode havde været hård for parforholdet, og Stig følte sig hele tiden til besvær og som en dårlig ægtemand og far. Det endte med en skilsmisse mellem dem. Stig flyttede over i et hus længere nede af gaden, så han stadig kunne have daglig kontakt med børnene. 

- Da vi valgte at sige stop, var det en kæmpe lettelse for os begge. Jeg kunne se, at min ekskone pludselig også kunne være der igen. Og jeg nød at være mig selv og slippe for at være en klods om benet, fortæller Stig Pryds.

Starten på fridykning

Stigs nye liv med gigten var meget anderledes. I årene efter, han havde fået stillet diagnosen, sov han utrolig meget og koncentrerede sig ellers bare om at samle energi til at tage med sine to piger til morgensamling i skolen om morgenen. Derefter tog han igen hjem og sov for at få energi til at hente dem om eftermiddagen.

- Den mindste stillede sig tit hen til mig, når jeg stod op, og så sagde hun: ”Du kan bare støtte dig til mig”. Det var meget surrealistisk, fortæller Stig Pryds, der måtte gå med stok eller sidde i kørestol.

Livskvaliteten var kraftigt dalende for Stig Pryds, men i hverdagen havde han små afbræk fra smerterne og tankerne.

Hjemme i Nyborg søgte Stig igen smertelindringen, som han fik af at være i vand. Vandet i svømmehallen var ikke ligeså varmt som i bassinerne på gigtsanatoriet, så han købte sig en våddragt, og den handel blev starten på Stigs interesse for fridykning. 

- Ham, jeg købte våddragten af, snakkede om, at jeg da også burde købe nogle finner og en harpun, så jeg kunne tage ud og skyde nogle fisk. Det lød egentlig fedt. Da jeg så begyndte at læse om undervandsjagt på nettet, kom der en video frem om fridykning. Da jeg havde set den, var jeg ikke i tvivl om, at det da bare var det, jeg skulle, fortæller Stig Pryds.

Mødet med yogamanden

I svømmehallen begyndte han derfor at træne sig til at holde vejret under vand. Efter noget tid kunne han holde vejret i halvandet minut og dykke 30 meter under vandet uden at trække vejret.

- Jeg kom jo stolt hjem og fortalte mine piger om det – det var så fedt pludselig at kunne noget, siger Stig Pryds.

Efter at have sat verdensrekord i Nyborg, stod fridykkerens to piger klar på bassinkanten.
Efter at have sat verdensrekord i Nyborg, stod fridykkerens to piger klar på bassinkanten.
Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

I skolen fortalte hans ældste datter om, hvad hendes far nu kunne. Og det hørte en af venindernes far om, for en dag bankede han på Stigs dør. Han var yogalærer og mente, at Stig kunne forbedre sin evne til at holde vejret under vandet, hvis han begyndte at lave nogle vejrtrækningsøvelser.

- Han gjorde også meget ud af at fortælle mig, at jeg kunne få nogle klarende tanker og sådan noget. Jeg tænkte: ”Ja, ja, det er flot, yogamand”. Han gik altid i bare tæer, så jeg synes, det var lige vildt nok, fortæller Stig og trækker på smilebåndet.

Men sammen fik de fundet en app med vejrtrækningsøvelser, som Stig begyndte at bruge. Og så skete der noget efter nogle uger, hvor Stig havde ligget i sit badekar i kælderen og lavet vejrtrækningsøvelser. Den del vender vi tilbage til.

quote Alle har gavn af vejrtrækningsøvelser, fordi det forstærker kredsløbet

Stig Pryds, fridykker og coach

Et klarsyn i badekarret

I tiden hvor Stig begyndte at træne i svømmehallen, mødte han nemlig også en anden vigtig person, der var med til at ændre hans helbred.

Han mødte Anja, som han blev kæreste med. Hun er veterinærsygeplejerske og ved derfor en masse om medicin og bivirkningerne ved det. Samtidig mente Anja, at en sund og let fordøjelig kost kunne gøre underværker for Stigs helbred.

Stig var dog ikke helt solgt til Anjas idé om at trappe ned for medicinen og op for grøntsagerne, men det blev han den dag i badekarret i kælderen. Her fik han et af de klarsyn, som yogamanden talte om.

- Lige pludselig vidste jeg bare, at jeg ikke skulle have mere medicin – det var bare slut. Så jeg kom op til Anja nede fra kælderen af og sagde, at nu skulle jeg bare ud af det, siger Stig Pryds.

Stigs læge mente dog, at han burde trappe ud af medicinen over nogle måneder. Gigtmedicinen var ikke noget problem, men den smertestillende medicin som bestod af morfin og metadon var en anden snak.

- Jeg havde ingen livskvalitet tilbage. Jeg var ikke fungerende, så det skulle bare være nu, fortæller Stig.

Så Anja og Stig tog i sommerhus i 14 dage bevæbnet med en masse grøntsager og en saftpresser.

- Den første dag gik det fint, men så begyndte det at klø indeni, og det hele gjorde bare ondt. Men jeg ville gennemføre det, og så var det ligesom bare det, siger Stig.

DM i fridykning blev et vendepunkt

Da Stig kom hjem igen, var han fri af medicinen. Men han sov dårligt, og smerterne var der stadig, så han søgte igen til sit frirum, vandet og meditationen.

- Når jeg vågnede klokken fire om natten, gik jeg nedenunder og lavede vejrtrækningsøvelser og yoga i stor stil, til de andre stod op. Det var rart at have den ro, og pludselig kunne jeg sidde i skrædderstilling. Det var sådan nogle små sejre, der fik mig til hele tiden at tage nye skridt, fortæller Stig.

Stig Pryds efter et af sine dybdedyk. Hans dybeste dyk uden finner er til 102 meter, som er den nordiske rekord. Foto: Daan Verhoeven / Red Bull
Stig Pryds efter et af sine dybdedyk. Hans dybeste dyk uden finner er til 102 meter, som er den nordiske rekord. Foto: Daan Verhoeven / Red Bull

Om dagen tog han stadig i svømmehallen for at holde vejret og begyndte at træne i fridykkerklubben i Odense. Efter tre træninger tog han til DM i poolfridykning i 2013.

Inden konkurrencen havde han formået at dykke 60 meter uden finner i én vejrtrækning. Så hans mål til konkurrencen var bare at nå det samme.

- Da jeg nåede 60 meter, havde jeg meget mere at give af, så jeg svømmede til 75 meter og vendte. Da jeg så begyndte at nå 100 meter, tænker jeg: ”Fuck det, vi vender en gang til”, fortæller Stig.

Stig kom op af vandet ved 111 meter, hvor dommeren stod klar med det hvide kort, som betyder godkendt dyk.

- Derfra tænkte jeg, at jeg ikke skulle lave andet end at dykke. Det var så fantastisk lige pludselig at kunne noget igen. Og jeg kunne endda noget, som alle ikke kunne, og som folk var benovet over, siger Stig.

STIG PRYDS' MEDALJER OG REKORDER

Efter DM var Stig mere motiveret end nogensinde. Grøntsagerne smagte lækkert, og turene i vandet kunne der slet ikke være for mange af. Motivationen brugte Stig til at sætte sig et nyt mål: Nu ville han dykke i dybden.

Ansigtet står helt klart under vandet

På en fridykkerskole i Dahab i Egypten havde Stig sit første dybe dyk. Det var første gang, han mærkede, hvordan det er, når trykket fra dybderne sætter ind.

- Da trykket blev kraftigere og kraftigere var det bare som om, jeg fik en lækker indpakning. Det blev mere og mere dejligt jo længere ned, jeg kom, fortæller Stig, der i Egypten kom helt ned på 60 meter i et åndedrag. 

Hvad, det præcis er, der sker med Stig, når han fridykker, er et forskerhold i gang med at undersøge. Det gør de blandt andet ved at tage blodprøver fra ham, når han træner under vand. Men det hele sker ikke bare i kroppen – meget af det foregår også i tankerne.

- Det kræver ekstremt meget kontrol. Du skal hele tiden bevare et positivt fokus i dine tanker i stedet for at ligge og tænke på, at det kan gå galt. Men under min sygdom har jeg jo lært at tænke positivt under pres, så det har nok hjulpet mig i fridykningen, fortæller Stig, der opnår en meditativ tilstand under vandet.

En forkert synkebevægelse på de dybder kan være fatal, fordi trykket stiger eksponentielt under vand. Jo dybere der dykkes, jo større er risikoen også for, at der indtræffer en såkaldt nitrogennarkose, fordi luften under tryk bliver mere nitrogenholdig. Nitrogenen går i hjernen, så det kan føles, som om man er fuld. Sanseindtrykkene er stærkere, og sommetider kan man også hallucinere. Narkosen aftager igen, når man kommer på lavere vand.

- Der kan virkelig opstå noget fedt. Man ved aldrig rigtig, hvad der sker, når narkosen indtræffer. Jeg har ofte selskab af min familie og mine venner på de dybe dyk, forklarer Stig.

En af dem, der har været med ham under dykningen, er hans mor, der døde af kræft i 2001.

- Når jeg sidder her og taler om min mor, kan jeg have svært ved at se hende hundrede procent for mig, men når jeg kommer ned på de her dybder, står hendes ansigt helt klart for mig, og jeg kan høre og dufte hende, fortæller Stig Pryds, der fortæller, at det er den slags oplevelser, der får ham til hele tiden at ville afsøge nye mål og rekorder. Samtidig håber han også på, at hans rekorder kan være med til at skabe fokus på hans budskab.

I september satte fridykkeren verdensrekord på hjemmebane i Nyborg Havn med et dyk i åbent hav på 180 meter.
I september satte fridykkeren verdensrekord på hjemmebane i Nyborg Havn med et dyk i åbent hav på 180 meter.
Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

Vil hjælpe andre

Stig Pryds’ budskab er det, han selv har oplevet bedringer med, og som han i TV 2-programmet ’Helbrederne’ også behandler patienter ud fra – nemlig at man kan forbedre sit helbred markant med vejrtrækningsøvelser og en kost, der er let fordøjelig.

- Alle har gavn af vejrtrækningsøvelser, fordi det forstærker kredsløbet. Det smarte ved vejrtrækningsøvelserne er, at du også kan lave dem, hvis du er syg og sengeliggende, hvor du især har brug for at blive stærkere, siger Stig Pryds.

Den anden grundsten i hans behandling er kosten.

- Den kan ikke fjerne sygdom, men det er vigtigt at give kroppen de mest optimale betingelser at arbejde under, fortæller Stig Pryds, der selv lever af let fordøjeligt og basedannende mad, hvilket vil sige masser af frugt og grønt, lyse kødtyper, nødder og kornprodukter.

Stig Pryds håber, at hans historie kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtig kosten er – især når man er syg.

- Vi lever i en kultur, hvor vi kan få piller for alt - det ligger dybt i os. Og i sundhedsvæsenet er man også bange for at blande sig i patienternes kost, og det forstår jeg godt, for kosten er for mange en meget privat sag. Hvis man som læge blander sig i kosten, kan man hurtigt blive hængt ud på Facebook, mener Stig Pryds.

Lige nu har han blandt andet en hjertepatient i behandling, som han morgenen forud for interviewet har haft med i svømmehallen for at øve vejrhold under vand.

- Det er altså en mand med meget dårlige odds for at overleve, men ham har jeg rigtig god succes med lige nu. Jeg håber på, at kunne komme til at hjælpe flere, for man bliver tårnhøj af det. Det er faktisk ligesom dengang, hvor jeg lavede skorstene og brændeovne – det var simpelthen så fedt, når folk blev glade for, at jeg kunne sætte ild i pejsen. Det her er lidt det samme – bare vildere, siger Stig Pryds.

Oversigt

    Oversigt