Det er de mørke stier, gyderne og de mennesketomme gader, der får fynske Jeanette Kirkegaard til at rode i lommen og finde nøglerne frem.
Hun går helst ikke alene hjem, men hvis det er nødvendigt, går hun altid med en nøgle stikkende ud mellem fingrene.
For hvad nu, hvis der kom en, som ikke ville hende det godt. Hvis en, som var større og stærkere end hende, overfaldt hende lige netop her.
- Det er det bedste, jeg har at forsvare mig med. Hvis der kommer nogen, tænker jeg, at jeg kan slå hårdere, hvis jeg har mine nøgler i hånden. Og hvis jeg har en nøgle mellem fingrene, kan jeg ramme et øje eller halsen. Og det kan være det, der gør, at jeg kan nå at komme væk, siger Jeanette Kirkegaard.
En stor del af danske kvinder går med de samme tanker.
Seks ud af ti tænker over risikoen for at blive overfaldet, når de færdes alene om aftenen. Og samme andel vil helst helt undgå at færdes ude, når mørket er faldet på. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2.
Tænker flere skridt frem
For Jeanette Kirkegaard er de mange forholdsregler blevet en indgroet del af hendes rutiner.
- Det er trist og skræmmende, at det skal være sådan. Det er noget, jeg har gjort i så mange år, at jeg næsten er holdt op med at tænke over det, siger hun.
Ligesom hun har valgt at bruge sit nøglebundt som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, så svarer hele 43 procent i Megafon-undersøgelsen, at de også overvejer, hvordan de ting, de har på sig, kan bruges som våben, hvis de skulle blive forsøgt voldtaget eller overfaldet.
Kan en deodorant-spray bruges i nødstilfælde? Eller paraplyen til at stikke med, hvis der skulle komme en?
De tanker, som kvinderne går med, bør tages meget alvorligt, mener Chris Poole.
Hun har i mere end 40 år undervist kvinder i, hvordan de kan forsvare sig mod overgreb og – endnu bedre – helt undgår, at situationerne opstår.
Går med en underbevidst frygt
Chris Poole ser det som et samfundsproblem, at frygten for vold har fået så godt fat i kvindernes bevidsthed - en frygt, som kvinder har med sig helt fra barnsben.
- Mange kvinder er så utrygge, fordi de fra de er små, lærer at der er "noget" derude, der er farligt for piger. Desværre lærer de ikke, hvad det konkret er, der er farligt, hvordan de kan genkende optakter til farlige situationer eller hvordan, de kan undgå dem.
- Jeg sammenligner det tit med at færdes i trafikken. Alle lærer, at trafik er farlig, men ingen er bange for det, når de bliver voksne, fordi de lærer at navigere og passe på. Men det sker ikke, når vi taler om overgreb. Vi lærer dem en diffus angst, men ikke hvad de skal gøre, siger Chris Poole.
Når Jeanette Kirkegaard skal forholde sig til, hvorfor hun er nervøs, så har hun da også svært ved at svare på det.
- Jeg er ikke sikker på, at jeg kan forklare det. Det er frygten for voldtægt og overfald. Det burde selvfølgelig ikke være normen, at kvinder har det sådan her. Tværtimod, siger hun.
Kvinder er ikke forsvarsløse
Ifølge Chris Poole er det scenarie, som kvinderne forestiller sig, da også langt fra i tråd med virkelighedens vold- og voldtægtsstatisitkker.
I langt de fleste tilfælde sker overgreb på kvinder nemlig ikke på gaden af en fremmed, men i hjemme i det private, hvor gerningspersonen er en, man kender i forvejen. Derfor skal kvinderne hellere lære om, hvordan de garderer sig mod den type vold.
- Det er vigtigt, at du er bevidst om, at det er din ret at gå, hvor du vil, og at du har ret til at sige fra og forsvare dig. Rigtig mange kvinder får meget træning i at være søde og venlige og imødekommende. Og det er godt. Problemet er bare, når andre misforstår eller misbruger vores venlighed, så skal vi have noget andet at sætte i stedet.
- Vi skal lære, hvordan en optakt til vold kan se ud, lære at være bestemte og afvisende, når vi vurderer, at situationen kræver det. Og vi skal lære, at gå vores vej - altså skabe afstand til situationen eller personen, hvis ikke folk respekterer vores nej, siger hun.
Læs hele historien og se videoklip på tv2.dk.