I det fynske folks tjeneste

Lasse Norman har fundet nyt hold: - Jeg er vildt glad

Lasse Norman Hansen vandt ved sommerens OL i Rio bronze i cykeldisciplinen omnium. Foto: Greg Baker/Scanpix/arkiv

I samarbejde med TV2.dk

Lasse Norman skifter Tyskland ud med Irland, når han fra 2017 skal køre for Aqua Blue Sport.

Den danske dobbelte OL-medaljetager Lasse Norman Hansen har fundet nye græsgange for den kommende sæson. Fra og med årsskiftet vil han nemlig være en del af det nye irske kontinental-hold, Aqua Blue Sport.

- Det er et skifte, som jeg er vildt glad for. Det virker som et seriøst projekt med seriøse folk tilknyttet, siger Lasse Norman til TV 2 SPORT.

Den toårige kontrakt kom ifølge Lasse Norman i stand efter solidt arbejde i baglandet.

- Jeg har nogle agenter, som arbejder benhårdt nat og dag, og de kom og foreslog mig en kontrakt med Aqua, og det var en rigtig fin kontrakt, som jeg ikke kunne sige nej til.

Læs også Lasse Norman tager bronze i omnium

Lasse Norman fik i 2014 muligheden for at køre på World Touren, da han skrev en toårig kontrakt med Garmin Sharp (senere Team Cannondale Garmin, red.), men det samarbejde blev aldrig rigtig forløst.

Herefter søgte Lasse Norman sidste år lykken hos Team Stölting Group. Et samarbejde, der både fik lidt startvanskeligheder, og som nu ender et år før tid.

- Jeg havde en frihedsklausul i min kontrakt, der gav mig mulighed for at søge væk, nu hvor de rykker ned … eller lukker. Vi har faktisk endnu ikke kunnet få at vide, hvad der kommer til at ske med holdet, siger Norman.

Og midt i kaosset for andet år i træk har Lasse Norman da også til tider tænkt, hvordan det hele skulle ende.

- Jeg har da tænkt over, om det overhovedet har kunnet betale sig at køre for Stölting, det har ikke spillet max, lyder det fra Lasse Norman, der dog gerne lige understreger, at det til DM til gengæld spillede 100 procent.

Læs også Fynsk rytter hentede medalje hjem

Det vand er løbet under broen, og Lasse Norman glæder sig nu bare til at kigge frem og give den et ordentligt forsøg på landevejen.

- Jeg satser 100 procent på landevejen de næste to, tre år. Og så må vi se derefter, lyder det fra Norman.

- Derfor glæder jeg mig også bare over at være kommet på det her hold, der er et projekt i udvikling, og  

Ved du noget? Så send os et tip

I samarbejde med TV2.dk