Mens direktør fik 570.000 i bonus, fik borger på Nordfyn hjemmehjælp få minutter om dagen

Såkaldte åremålsansættelser kritiseres for unødigt at forgylde topchefer i kommunerne. KL mener, ordningen giver mening.

86-årige Birthe Sørensen sidder i stuen i sit hus i Bogense på Nordfyn og undrer sig over kommunens økonomiske prioriteringer.

For nyligt blev hun opereret i begge øjne og havde brug for, at hjemmehjælpere hver dag kom forbi for at dryppe hendes øjne, men det daglige besøg varede kun få minutter ad gangen. 

- De har jo travlt. Jeg ved ikke, hvor mange borgere, de skal nå om dagen, siger Birthe Sørensen, da TV 2 møder hende.

Mens Birthe Sørensen altså godt kunne have brugt lidt mere nærvær fra hjemmehjælperne, udbetalte kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune sidste år fratrædelsesbeløb til sin kommunaldirektør på 571.000 kroner.

Giver chefbonusser mens der spares

Som TV 2 fredag kunne afsløre, viser aktindsigter, at de danske kommuner og regioner har udbetalt samlet 223 millioner kroner til topchefer siden sidste kommunalvalg.

En del af de penge - 86 millioner skattekroner - er udbetalt alene i bonusser til cheferne i forbindelse med de såkaldte åremålsansættelser af topchefer, og Nordfyns Kommune er en af de kommuner, der benytter sig denne type ansættelse.

Åremålsansættelser er tidsbegrænsede ansættelser, der sikrer cheferne en højere løn samt en bonus, når ansættelsen ophører.

Det sker samtidig med, at mange kommuner de seneste år har været nødt til at skære servicen for borgerne.

Udbetalte 2,3 millioner til fyret direktør

I Nordfyns Kommune forlængede man i 2016 kontrakten med kommunaldirektør, Morten V. Pedersen, der i 2011 blev ansat i en åremålsansættelse med et tillæg på 26 procent.

Ved kontraktens ophør fik kommunaldirektør Morten V. Pedersen udbetalt 571.000 kroner i fratrædelsesbeløb for at have fuldført sin femårige kontrakt.

Men da kommunen gerne ville fortsætte samarbejdet med direktøren, fortsatte han i samme stilling på en forlængelse af  åremålskontrakten, der igen vil udløse en bonus ved fuldførelse om fire år.

Det er ikke første gang, at Nordfyns Kommune benytter sig af åremålsansættelser.

For fem år siden fyrede kommunen daværende direktør for Børn og Kultur, Susanne Ebdrup, hvilket hun fik 2,3 millioner kroner for – på trods af, at hun to måneder senere tiltrådte et nyt chefjob.

Disse penge var ikke var ikke en en decideret bonus, men derimod 29 måneders resterende løn, som direktøren ifølge åremålsansættelsen havde krav på. 

Ekspert kritiserer ansættelsesform

Åremålsansættelserne møder stor kritik fra flere eksperter, heriblandt Anders Drejer, professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.

- Jeg kunne da godt tænke mig at spørge: Hvis det var dine egne penge, ville du så give så favorable lønvilkår, eller vil du give folk en fratrædelsesgodtgørelse, når du fyrer dem, fordi de har gjort i nælderne eller brudt loven? 

- Jeg synes, der er nogle eksempler, hvor man må sige, at det ville jeg altså ikke gøre, hvis det var mine penge. Og det sjove er jo, at det er mine penge. For jeg har betalt dem i skat, siger Anders Drejer til TV 2.

Kommunaldirektør: Jeg forholder mig alene til juraen

Borgmester i Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V), mener dog, at åremålsansættelser kan være nødvendige for at tiltrække den rette kandidat til direktørjobbet.

Om ansættelsen af kommunaldirektør Morten V. Pedersen siger borgmesteren:

- Det har været et spørgsmål om at få de rigtige kandidater frem, og der må vi sige, at hvis vi havde en principiel beslutning om, at vi ikke ville ansætte på åremålskontrakter, så var der jo også en risiko for, at vi ikke fik alle frem.

Selv siger kommunaldirektør Morten V. Pedersen, at han ikke har gjort noget galt i at indgå en åremålskontrakt med kommunen.

- Jeg forholder mig alene til juraen, og reglerne på det her område er fulgt til punkt og prikke. Hvis man vil gøre op med åremålsansættelser, må man ændre reglerne, siger han til TV 2.

KL: Det er ikke helt uretfærdigt

TV 2s aktindsigter viser, at der i de danske kommuner og regioner er i alt 103 chefer ansat på åremålsansættelser.

Den særlige ansættelsesform er et resultat af overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og chefernes fagforeninger.

Formand for KL, Michael Ziegler (K), mener ligesom borgmesteren på Nordfyn, at bonusserne åremålsansættelserne er med til at gøre en given chefstilling mere attraktiv.

- Det er ikke helt uretfærdigt, for man er i en stilling, hvor der er en fast udløbsdato. Jeg tror, de fleste godt kan forstå, at det er mindre attraktivt at være i en stilling, hvor der er en fast udløbsdato, end hvis man er i en permanent stilling, siger Michael Ziegler.

I udgangspunktet vil KL ifølge Michael Ziegler altid gå efter at forhandle en billigere overenskomst men pointerer, at KL ikke kan diktere vilkårene.

- Den gældende overenskomst er forhandlet i lyset af, at den var et alternativ til en anden ansættelsesform, som altså også er rigtig dyr. I særdeleshed når man fyrer og i særdeleshed i forhold til pensionsvilkårene, siger han.

- Det må kunne gøres bedre

Tilbage hos Birthe Sørensen forstår hun ikke, at topcheferne i hendes kommune skal have så meget i løn og bonus, når hun samtidig oplever travle hjemmehjælpere, der kun har tid til at besøge hende i meget kort tid ad gangen.

- Det må kunne gøres bedre. Kunne alle de penge ikke bruges til for eksempel flere varme hænder, så der var tid?

- Det må jo også være frustrerende for de personer, som er hjemmehjælpere eller sosu’er, siger Birthe Sørensen.

Oversigt

    Oversigt