Der findes ikke mange andre håndboldtrænere i verden med så stort et udvalg af bland selv-spillere af høj kvalitet at vælge mellem som Nikolaj Jacobsen.
Men Danmarks nye herrelandstræner har kun plads til 16 spillere på holdkortet til sin debutkamp mod Ungarn torsdag aften.
Fynske Nikolaj Jacobsen har udtaget de 16 spillere, der spiller torsdagens EM-kvalifikationskamp ude mod Ungarn, heriblandt GOG-spilleren Niclas Kirkeløkke.
20 spillere har de seneste to dage trænet med i landsholdslejren i Herning, men Nikolaj Markussen, Casper U. Mortensen, Martin Larsen og Jacob Bagersted kommer ikke med i flyet til Budapest.
Målvogtere:
Niklas Landin, THW Kiel
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt
Bagspillere:
Niclas Kirkeløkke, GOG
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen
Rasmus Lauge Schmidt, SG Flensburg-Handewitt
Henrik Møllgaard, PSG Paris
Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold
Mikkel Hansen, PSG Paris
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
Michael Damgaard, SC Magdeburg
Stregspillere:
Anders Zachariassen, SG Flensburg-Handewitt
Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Fløjspillere:
Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Anders Eggert, SG Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Magnus Landin, KIF Kolding København