I det fynske folks tjeneste

Nyegaard: Kirkeløkke-udskiftning svækker dansk forsvar

Foto: Ints Kalnins / Scanpix

I samarbejde med TV2.dk

Niclas Kirkeløkke træder ind i VM-truppen i stedet for Mads Mensah, og det bliver en udfordring for ham især i den ene ende af banen, mener ekspert.

Gudmundur Gudmundsson tog mandag konsekvensen af, at Mads Mensah ikke er kommet sig over sin forstrækning i maven.

Den danske landstræner har ikke skrevet ham på holdkortet til mandagens storkamp mod Sverige. Hvilket der kun er en årsag til, mener TV 2 SPORTs håndboldekspert, Bent Nyegaard.

- Jeg tolker det som om, at det ikke ser særlig godt ud med Mads Mensah, og at Gudmundur Gudmundsson vil have fuldt hold med til den ekstrem vigtige kamp, det er i aften, siger han til TV 2 SPORT.

I stedet for Mensah er GOG-spilleren Niclas Kirkeløkke indlemmet i truppen, og det vil en dansk offensiv nyde godt af.

Læs også VM-debut til GOG-talent: Niclas Kirkeløkke erstatter skadet nøglespiller

- Niclas Kirkeløkke har vist blandt andet i Bygma Cup, at han især angrebsmæssigt godt kan være med og byde ind med noget, vurderer Nyegaard og mener, at tabet af Mads Mensah mere kan mærkes i den anden ende af banen.

- Mads Mensah var en afgørende brik for kunne dække den højreback, som igennem mange år har været dækket af Mads Christiansen. Og derfor er det en svækkelse. Kirkeløkke skal nok klare sig, men han er udfordret på forsvarsdelen på det her niveau.

Ved du noget? Så send os et tip

I samarbejde med TV2.dk
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.