I det fynske folks tjeneste

Regn- og tordenbyger har kurs mod det fynske

Bygerne kan lokalt blive kraftige og give skybrud.

Foto: TV 2 VEJRET

I samarbejde med TV2.dk

Regn- og tordenbyger over Tyskland har torsdag morgen kurs mod den sydvestlige del af landet, som i morgen- og formiddagstimerne kan blive ramt af bygerne.

Fra syd ventes bygerne torsdag morgen at bevæge sig op over Lolland, Det Sydfynske Øhav og Sønderjylland og herfra videre mod nord til Fyn og store dele af Sydvestjylland. 

Læs også Helt ekstremt: Skybrud over Fyn i går var historisk voldsomt

Bygerne, der kan være med torden, giver også risiko for store mænger regn på kort tid, og det kan ikke udelukkes, at nedbørsmængderne kan overstige de 15 millimeter regn på 30 minutter, der skal til, før man kan kalde det skybrud.

I resten af landet forventes det overvejende at blive tørt, men ligesom man så det onsdag, kan der flere steder i landet lokalt dannes byger.

I eftermiddag kan der fortsat komme lokale byger, men de kraftigste ventes at blive de regn- og tordenbyger, som tidligt torsdag morgen er på vej op fra det nordlige Tyskland. 

01:21

\n     

Luk video

Det bliver på trods af udsigten til regn igen en lun dag med temperaturer mellem 15 og 19 grader, og lokalt kan det ikke udelukkes, at temperaturen et enkelt sted kan runde 20 graders varme. 

I samarbejde med TV2.dk