I det fynske folks tjeneste

Måtte vente 21 minutter på en ambulance: Se, hvor lang tid du skal vente i din by

Der er store forskelle på, hvor hurtigt ambulancer eller andre akutbiler er fremme, viser en gennemgang af responstider.

I samarbejde med TV2.dk

Jakob Kromann har to gange været med til at hjælpe sin svigerfar som akuthjælper i Bagenkop på Langeland. Foto: Peter Nejsig / TV 2 Danmark

Egon Nielsen har levet et langt liv. Han bor i byen Bagenkop på Langeland og har fem børn og 12 børnebørn.

Det skulle måske være nok til et rigt pensionistliv, men da erhvervsfisker Egon Nielsen for nogle år siden gik på pension og solgte sin båd, fortrød han hurtigt.

Derfor har han købt en ny fiskekutter og sælger fisk i lokalområdet og til turister. Men en gang imellem siger den slidstærke langelænders krop stop.

Jeg kan ikke huske noget før, at der stod en masse mennesker og kiggede på mig

Egon Nielsen

Gik ud som et lys

To gange er han faldet om på grund af en blodprop, og i slutningen af august blev han bevidstløs under et arrangement ved byens sportshal.

Læs også Livreddende ildsjæle fra Nordfyn får akuthjælperordning

- Jeg kan ikke huske noget før, at der stod en masse mennesker og kiggede på mig, fortæller Egon Nielsen.

Da han faldt om, blev der straks ringet efter en ambulance.

Stor forskel i responstider

En aktindsigt i fire ud af fem regioner afslører, at der er stor forskel på, hvor længe du skal vente på en ambulance.

Alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden har givet TV 2 aktindsigt i deres responstider i de første fem måneder af 2019. Normalt bliver de fleste responstider gjort op på kommunegrænser, men TV 2 har fået dem på postnummerniveau – og det viser nogle større forskelle.

I Region Midtjylland tager det 3 minutter og 53 sekunder at nå frem i centrum af Randers, mens det tager 14 minutter og 38 sekunder i Sønder Felding.

Og i Region Syddanmark taget det ifølge aktindsigten 4 minutter og 48 sekunder at nå frem i Esbjerg Ø, mens det tager 17 minutter og 54 sekunder at komme til Bagenkop på Langeland.

Alarmen lyder

Egon Nielsens svigersøn er frivillig akuthjælper i Bagenkop, og han var derfor en af de første på stedet, da Egon Nielsen faldt om.

Jakob Kromann var med sine børn i Bagenkop-hallen og skulle til at deltage i en fællesspisning, da lyden af en ambulance advarer ham.

Lyden kommer ikke fra en rigtig ambulance, men fra en app fra Region Syddanmark, som Jakob Kromann har installeret på sin telefon. Her kan alarmcentralen tilkalde ham, når der opstår akutte situationer.

Fandt svigerfar på plænen

Jakob Kromann griber sin telefon og angiver, at han er klar til at hjælpe, hvorefter han løber derhen, hvor app’en siger, der er opstået en nødsituation.

- Da jeg kommer ud, kunne jeg så se, at Egon ligger nede på fodboldbanen, fortæller Jakob Kromann.

Sammen med Egon Nielsens søn, der også er frivillig akuthjælper, går de i gang med at få kontakt til Egon Nielsen, der på dette tidspunkt er bevidstløs.

Vil koste en halv milliard mere

Bagenkop på Langeland ligger i Region Syddanmark.

Her er man godt klar over, at man har en udfordring med at få ambulancerne hurtigere ud til de tyndt befolkede områder. Særligt den sydlige og nordlige del af Langeland er en udfordring i regionen, lyder det fra Mads Skau (V), der er formand for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark.

- Der er jo længere til alting, og derfor er der også længere til ambulancerne, men vi har et robust beredskab i Region Syddanmark, og vi tager de udfordringer op, som vi har, siger han.

Han fortæller, at de hele tiden arbejder med at forbedre responstiderne, men der er bare en grænse for, hvor godt de kan gøre det uden at skulle bruge rigtig mange penge.

- Derfor er vi også glade for, at vi har nogle supplerende beredskaber, nogle frivillige, som er ude som akuthjælperne, som også i det her tilfælde er klar til at rykke hurtigt frem.

Han opridser et dilemma for regionen.

Yderområder er dyre

I dag har Region Syddanmark en garanti for, at responstiden er under 15 minutter i 95 procent af de tilfælde, hvor der er behov for en ambulance.

Skulle de forbedre garantien, så der i 98 procent af tilfældene ville være en ambulance inden 15 minutter, vil det koste regionen 500 millioner kroner mere.

Det er jo ikke sjovt, når det er nogen, man kender eller er så nære pårørende, som det er med Egon

Jakob Kromann, svigersøn til Egon Nielsen

Det er næsten en fordobling af de udgifter på omkring 600 millioner kroner, som Region Syddanmark i dag har på deres akutberedskab.

- Så det er i hvert fald også en slags penge, siger Mads Skau.

To lussinger

Sammen med sin svoger lykkedes det Jakob Kromann at få kontakt med Egon Nielsen, efter han er faldet om på fodboldbanen uden for hallen i Bagenkop.

Det simple trick, der virkede denne gang, var to lussinger fra Egon Nielsens søn, Ivan.

- Det er nok den eneste gang, du har fået lussinger af Ivan, siger Jakob Kromann, mens Egon Nielsen og han står på den fodboldbane, hvor svigerfaren besvimede.

- Jeg kan ikke huske, jeg har fået dem, konstaterer Egon Nielsen tørt og griner lidt.

På dette tidspunkt er ambulancen endnu ikke i nået til Bagenkop.

Styrket sundhedsvæsen

TV 2 bragte i valgkampen en historie om et nordjysk par med en syv måneder gammel søn, der pludselig blev blå om læberne og havde vejtrækningsproblemer. Men da faren ringede til alarmcentralen, fik han at vide, at der ville gå 25 minutter inden, de kunne få en ambulance.

- Det var bare frygteligt at opleve. Han kan jo dø fra os i vores hænder, fortalte moderen dengang.

I stedet besluttede forældrene at køre en privat udrykning til hospitalet i Viborg, hvor deres søn fik hjælp.

Dengang blev historien en debat i valgkampen, og det fik socialdemokratiets daværende sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen til at love et forbedret sundhedsvæsen med bedre responstider.

- Der skal styrkes på det, der er det præhospitale beredskab, det er ambulancer, det var lægehelikoptere, men det er hele vejen rundt, fortalte Flemming Møller Mortensen under valgkampen.

Ulighed i sundhedsvæsenet

I dag har socialdemokraterne regeringsmagten, og de er stadig optaget af at få responstiderne ned.

- Det er jo noget af det, der er med til at skabe ulighed i vores sundhedssystem, hvis det alene er ens postnummer, der afgør, eksempelvis om der skal være en fornuftig responstid, siger Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet.

Han er dog hverken klar til at love hverken en halv milliard eller en konkret tidshorisont for, hvornår responstiderne bliver forbedret, men de vil indgå i forhandlingerne om en kommende sundhedsaftale.

Overlevet to blodpropper

Egon Nielsens svigersøn, Jakob Kromann, glæder sig over, at det ikke var mere alvorligt den dag i august, hvor svigerfar faldt bevidstløs om.

Efter 21 minutter ankom en ambulance til stedet, og Egon Nielsen blev kørt på hospitalet i Svendborg, hvor lægerne kunne konstatere, at der var tale om et ildebefindende på grund af væskemangel. Efter to dages indlæggelse blev han udskrevet igen.

Han har tidligere været ude som frivillig akuthjælper, da svigerfar fik en blodprop under en julefrokost og gik ud som et lys.

- Det er jo ikke sjovt, når det er nogen, man kender eller er så nære pårørende, som det er med Egon, siger Jakob Kromann.

Jakob Kromann er glad for den frivillige akutordning på Langeland, men han savner nu stadig en ambulance lidt tættere på Bagenkop.

- Jeg forventer ikke, at vi har samme responstid, som der for eksempel er i Esbjerg. Men at responstiden er næsten fire gange længere, det er måske ikke helt fair, siger Jakob Kromann.