Se kortene - sådan kan den første efterårsstorm ramme Fyn

Et kraftigt blæsevejr er på vej mod Danmark.

Et stormlavtryk vil onsdag passere hen over Danmark, og det giver risiko for, at en del af landet kan få det meget blæsende.

Ifølge de seneste prognoser vil lavtrykket bevæge sig tværs gennem Danmark i løbet af onsdagen og sende et kraftigt vindfelt med middelvind af stormende kuling og kortvarigt måske endda storm ind over den sydlige del af landet.

Vindstødene vil ifølge prognosen kunne nå stormstyrke hen over de sydlige egne, og ved Østersøen kan de kraftigste vindstød nå stærk storm.

Første septemberstorm i 27 år

Hvis onsdagens kraftige blæsevejr ender med en regulær storm, er det den første storm i september måned siden 1990.

Ikke siden da har det blæst med stormstyrke hen over Danmark i september.

Stormen kan få et drengenavn med 'I'

I døgnet op til stormen kan den blive navngivet. Det kræver, at den varsles af DMI, som navngiver storme i Danmark.

Vi er nået til 'I' på listen over navne, så den kommende storm kan komme til at hedde Ib, Iver eller måske Ivan.

Her er prognoserne, der viser vindstødene onsdag

I animationen ovenfor kan du se den seneste prognose fra TV 2 VEJRET, der viser vindstødene onsdag, og herunder er de samme kort for hver sjette time.

ONSDAG KLOKKEN 12

Prognose: Vindstød onsdag klokken 12
Prognose: Vindstød onsdag klokken 12
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

ONSDAG KLOKKEN 18

Prognose: Vindstød onsdag klokken 18
Prognose: Vindstød onsdag klokken 18
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

ONSDAG KLOKKEN 24

Prognose: Vindstød onsdag klokken 24
Prognose: Vindstød onsdag klokken 24
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Oversigt

    Oversigt