I det fynske folks tjeneste

Våd onsdag med omkring ti millimeter regn

Regn og slud gør onsdagen grå. Fyn får op mod ti millimeter nedbør nogle steder.

00:17

Se, hvordan regnen falder onsdag. Video: TV 2 Vejret

I samarbejde med TV2.dk

Et regnvejr fra vest bevæger sig ind over Danmark med regn til alle. Regnvejret vil nogle steder afkøle luften, så nedbøren skifter fra regn til slud - og måske kortvarigt tøsne.

Mest regn ventes i Nordsjælland, hvor der kommer mellem 5 og 15 millimeter. Prognosen viser mellem 5 og 10 millimeter til Aarhus-området, Nordvestsjælland og fra Esbjerg over mod Trekantområdet. Fyn får op mod 10 millimeter nogle steder.

Prognose af samlet nedbør i millimeter.  Foto: TV 2 VEJRET

Mindst regn ser der ud til at komme til Østersø-området og det nordligste Jylland. I højdedragene i Nordjylland er der bedst mulighed for at nedbøren i en længere periode kan falde som tøsne.

Allerede klokken ti i formiddag vil nedbørsområdet have indtaget en stor del af landet. Som det fremgår af grafikken, vil temperaturen ligge på cirka to grader - det hvide felt i grafikken er primært slud. 

Prognose af vejret i formiddag klokken ti. Foto: TV 2 VEJRET

I eftermiddag er der fronter med regn og slud i Østdanmark, men man skal ikke forvente en fin opklaring i vest. Der vil være regnbyger flere steder i Jylland med temperaturer omkring 5 grader.

I aften bliver det efterhånden tørvejr de fleste steder, men lokalt kan der fortsat optræde enkelte regnbyger.

Læs også 45 af verdens giftigste slanger beslaglagt - nu er de flyttet til Fyn

I samarbejde med TV2.dk