Pas på i trampolinen

Flere børn kommer til skade på havetrampolinerne, der bliver stadigt mere populære. Der er grund til at advare, men ikke til at slå alarm, siger overlæge fra OUH.

-

I takt med havetrampolinernes voksende popularitet registrerer skadestuerne flere og flere børn, som kommer til skade.

Endnu er der ikke sket nogen alvorlig ulykke i trampolinerne, men antallet af brækkede arme og ben stiger.

Overlæge Lars Binderup Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital siger, at der sidste år blev registreret 100 skader i forbindelse med trampoliner, mens tallet for 10 år siden var nede på 30.

Men med den voldsomme hast, som trampolinerne bliver plantet i villahaverne over hele landet, er der udsigt til markante stigninger. - Det virker som om, at antallet vil stige endnu mere.

Flere gange om ugen er der børn, der behandles. Men det er for voldsomt at slå alarm, selv om der er grund til at advare imod de skader, der kan ske, siger Lars Binderup Larsen til Ritzau.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt