Pas på kulturarven

Bygningejere skal hjælpe Nyborg Kommune med at komme på UNESCOs verdensarvsliste.

Nyborg Kommune sætter fokus på de bevaringsværdige bygninger i bymidten. Det gør de ved at opfordre bygningsejere til at gøre en ekstra indsats i restaureringen af deres bevaringsværdige bygninger.

- Det at man skal male sine vinduer er i virkeligheden et bidrag til at virkeliggøre visionen om at bevare kulturarven, siger Janus Møller Jensen, der er afdelingsleder ved Østfyns Museer.

Hvis Nyborg kommer på listen over FNs verdensarvsliste så er det et bevis på, at den tilhører verdens ypperste og mest unikke af klodens natur- og kulturarv.

- Det at Nyborg kommer på UNESCOs verdensarvsliste, giver en økonomisk saltvandindsprøjtning. Ikke bare til byen, men til hele regionen, siger Janus Møller Jensen.

Indtil nu er Jellingestenen, Roskilde Domkirke og Kronborg på UNESCOs liste.

Udstilling om Min verdensarv

Oversigt

    Oversigt