Pas på med SMS-snyd i bussen

En plet på straffeattesten og 3000 kroner i bøde. Det er straffen for at forfalske en SMS-billet til bussen.

I mere end et år har det været muligt at købe en busbillet via SMS i Fynbus' hvid-grønne busser.

Det er let at lave koden i SMS-billeten om eller sende den til en kammerat. Men pas på. Byretten i København har netop afgjort en sag, hvor en person blev dømt for både bedrageri og dokumentfalsk.

Foruden kontrolafgiften på 500 kroner gav dommen en bøde på 3000 kroner og en grim plet på straffeattesten.

- Vi er glade for dommen, for nu ved vi, hvad vi har at rette os efter. For os er det det samme som at forfalske et månedskort, og det mener retten så også, siger Fynbus-direktør, Carsten Hyldborg Jensen til TV2/Fyn.

Dommen betyder, at Fynbus i fremtiden vil melde al forsøg på snyd til politiet.

- Kontrollørerne har flere redskaber til at se efter, om SMS-billetterne er ægte. Det kan der helt sikkert ikke snydes med, forklarer Carsten Hyldborg Jensen.

Det har været muligt at købe billet via mobiltelefonen siden januar 2008.

Læs mere om SMS-billtter her

Oversigt

    Oversigt