Pas på opkald fra Microsoft

Indenfor de seneste døgn har Fyns Politi modtaget en byge af henvendelser fra folk, der er blevet kontaktet af personer, som udgiver sig for at være fra Microsoft, men det er svindel.

Fyns Politi har de seneste dage modtaget mere end 25 henvendelser fra folk, der er blevet kontaktet af svindlerne.

De udgiver sig for at være fra Microsoft, hvorefter de lokker folk til at gå ind på en hjemmeside, hvor de skal afgive personlige oplysninger, blandt andet kreditkortoplysninger, oplyser politikommissær Asbjørn Høy Larsen i Servicecentret ved Fyns Politi.

- Desværre er der nogle af de kontaktede, som er hoppet på fidusen og har fået overført penge, siger han.

Han tilføjer, at dem der ringer, virker meget troværdige og det samme gælder hjemmesiden, der fremstår som noget fra Microsoft.

- Hvis man bliver kontaktet, skal man lade være med at gå ind på siden og slet ikke opgive personlige oplysninger.

Oversigt

    Oversigt