I det fynske folks tjeneste

Pas på pladerne

Der stjæles nummerplader som aldrig før - og politiet opfordrer nu bilisterne til at få nummerpladerne boltet fast. I det forgange år har i gennensnit seks fynboer hver eneste dag fået stjålet deres nummerplader.

Nummepladetyveri er et stigende problem på Fyn. Mere end 1800 fynboer har mistet deres nummerplader i 2012

Hos politiet er man begyndt at bolte nummerpladerne fast, og det bør du måske også gøre. Hver dag stjæler kriminelle nummerplader fra fynske biler.

- Det er et stigende problem, og vi kan se, at tyveriet forårsager en masse følgekriminalitet. Det være sig tyveri fra tankstationer, og vi kan også se, at nogle køretøjer i forbindelse med indbrud, de har også stjålne plader på, siger politikommissær Niels Erik Nymark, Fyns Politi.

Alene i år er der stjålet over 1800 nummerplader på Fyn.

- Nogle af dem dukker aldrig op, og andre dukker op i forbindelse med indbrud,  røveri og rambuktyverier, og det er ikke kun her på Fyn, siger Niels Erik Nymark.

Pladerne er dyre at genanskaffe, og de stjålne plader besværer politiets arbejde.

- Det er jo klart, at det er en udfordring for os, så derfor kan vi kun opfordre befolkningen til at skrue deres plader fast, siger politikommissæren.