I det fynske folks tjeneste

Påske i Den Fynske Landsby

I påsken tages der forskud på sæsonen i Den Fynske Landsby, når der er ekstraordinært åbent i helligdagene og masser af aktiviteter for hele familien.

Den Fynske Landsby byder foråret velkommen med påskestue, æggefarvning og børnelege.

Traditionen tro er der smagsprøver hos madmor i køkkenet på skærtorsdagssuppe og andre retter der hører 1800-tallet til.

Besøgscentret har vinteren over været lukket og ombygget. Men i påsken står det igen klar.

Påsken har både et kristent budskab og et løfte om forårets komme. I 1800-tallet blev påskedagene fejret med en blanding af kristne skikke og gammel overtro.

Eksempelvis var Skærtorsdag på den ene side en helligdag for nadverens indstiftelse og man imødekom kirkens krav om altergang.

På den anden side spiste man skærtorsdagssøbe eller ni?kålssuppe for ikke at få feber eller andet dårligdom resten af året.

Hvis påsken som i år falder meget tidligt, kan det være svært at finde 9 forskellige slags grøntsager, så må man ty til de friske knopper fra træerne, skvalderkål, brændenældeskud eller små mælkebøtteblade.

I øvrigt skulle man passe at vogte sig natten mellem Askeonsdag og Skærtorsdag for da var heksene ud at flyve?i det hele taget var denne nat meget kraftfuld, og enhver god bondekone måtte endelig huske at hænge sengeklæder og tøj ud, for så forsvandt møl, lus og lopper.

Læs mere