Påsken kom på tværs

En skattebetalt studierejse til Athen med Jan Boye i spidsen blev lige tynd nok. Påsken kom nemlig på tværs.

25.000 kr.

Det skulle have været en studietur med masser af fagligt indhold. Men den græske påske havde den danske ambassade ikke lige taget højde for. Derfor blev adskillige møder og aftaler aflyst, da flere fynske borgmestre med Jan Boye i spidsen og KMD var i Athen i april.

Det fremgår nu af en redegørelse, som Borgmesterforvaltningen har givet Odense Byråd. Tilsynsmyndighederne, Statsamtet Sønderjylland har nemlig bedt om en forklaring på, hvorfor det skulle koste byrådet godt 25.000 kr. at sende Jan Boye (K) til Athen på studietur.

- Jeg synes, at det er en tynd kop the, siger Peter Rahbek, der er gruppeformand for Socialdemokraterne i Odense om studieturens indhold.

Jan Boye (K) ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2/FYN.

Læs redegørelsen her

Udgifter for byrådet

Byrådet diskuterer sagen

Odense Byråd skal diskutere redegørelsen på et møde på onsdag.

Oversigt

    Oversigt