PCB-forurening i Nyborg kortlagt

Nyborg Kommune har i løbet af 2014 undersøgt 19 kommunale bygninger som er mistænkt for at være forurenet med det sundhedsskadelige PCB.

Af de 19 undersøgte steder skal der gøres noget ved de fire.

Kun et sted er forureningen så stor, at embedslægen anbefaler øget rengøring, udluftning og på sigt inddæmning af forureningen.

Det er på Vibeskolen i Ullerslev. Her er forureningen stor nok til at påvirke brugernes hverdag, men teknik- og miljøafdelingen i Nyborg har sundhedsstyrelsens ord for, at der ikke er umiddelbar sundhedsrisiko ved at færdes i bygningerne.

De øvrige tre steder er det nok med øget rengøring.

Det er TTA Huset i Langtved, Pavillonen på Frørup Skole og Rådhuset i Nyborg.

Desuden sørges der for, at elever ikke sidder i de mest forurenede lokaler hele dagen, men cirkulerer mellem dem.

PCB indgik i byggematerialer og forskellige produkter, indtil man i 1970?erne fandt ud af, at det kan være sundhedsskadeligt både ved fysisk kontakt, ved indånding og gennem fødevarer.

Oversigt

    Oversigt