Pearl van der Wissel stopper i GOG

Den hollandske landsholdsspiller Pearl van der Wissel stopper i GOG efter indeværende sæson.

Den 25-årige Pearl van der Wissel kom til GOG i 2002. I sin første sæson på Fyn var Pearl van der Wissel med til at vinde DM-bronze, i 2005 var hun med da pigerne vandt Pokalfinalen.

- Efter 7 gode år i GOG, har jeg besluttet at ville prøve noget nyt. Jeg har været rigtig glad for at være i klubben. Jeg har udviklet mig meget både håndboldmæssig og som person, men jeg har brug for at få nogle nye udfordringer for at udvikle mig yderlige, siger Pearl van der Wissel til gog.dk.

Samtidig oplyser SK Aarhus Elitehåndbold, at de har indgået en 3-årig kontrakt med GOGs Maibritt Kviesgaard med start fra 1. juli 2009.

- Maibritts talenter taler for sig selv og bliver en markant forstærkning og en vigtig brik i det kontraspil vi har haft stor succes med i denne sæson, skriver SK Aarhus Elitehåndbold på deres hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt