Pendlere invaderer Odense: Byen vokser med 30.000 hver morgen

Arbejdspladser i Odense tiltrækker flere pendlere. Flere end 30.000 pendler i hverdagene til Fyns største by.

Odense er en populær by at pendle til. Faktisk er den fynske storby så pendler-populær, at den vokser med flere end 30.000 indbyggere hver morgen.

Det viser en analyse fra interesseorganisationen Dansk Industri

Ifølge Dansk Industri rejser danskerne længere og længere når de skal på arbejde. Og den tendens finder man også på Fyn, hvor omkring 32.000 pendler til Odense for at arbejde. 

I gennemsnit rejser hver pendler 22,5 kilometer til og fra arbejde hver dag. 

250 kilometer mellem hjem og arbejde

Langt de fleste af de 32.000, der pendler til Odense, er bosat i andre fynske kommuner. Men flere pendlere har over 200 kilometer fra deres hjem til arbejdspladsen. 

Flere pendlere har langt til deres arbejdsplads i Odense. 
Flere pendlere har langt til deres arbejdsplads i Odense. 
Foto: Belle Drejberg / Dansk Industri

Dansk Industri fortæller, at mindst 100 aalborgensere har arbejde i Odense. Dermed har de i omegnen af 250 kilometer mellem deres hjem og arbejde. Det svarer til en togtur på omkring tre timer og 30 minutter. 

Flere aarhusianere arbejder også i Odense. Det samme er gældende for Storkøbenhavn. Flere end 500 ansatte i Odense-området har bopæl i hovedstaden. 

Et sted mellem en og 25 bornholmere har også arbejdsplads i Odense, viser tallene fra Dansk Erhverv.

Næsten to tredjedele af pendlerne, der har mere end 50 kilometer på arbejde møder på arbejde hver dag. 

De mange pendlere kan glæde sig til, at Fynske Motorvej får tre spor på den vestlige del. På nuværende tidspunkt er det uvist, hvornår udvidelsen er klar. 

Oversigt

    Oversigt