Pendlere på Sydfyn går sammen

Torsdag aften blev pendlerklubben for Svendborgbanen officielt stiftet.

Allerede nu har en facebookgruppen for pendlere med Svendborgbanen over 900 medlemmer, og det er håbet, at en formaliseret pendlergruppe kan opnå bedre resultater på banestrækningen, der har haft et hav af forsinkelser og aflysninger de senere år.

- Det langsigtede mål er, at vi får tog til tiden,  siger den nyvalgte pendlertalsmand Natasja Thrane Vium Rasmussen.

Pendlerklubben indgår allerede fra starten i samarbejde med Svendborg kommune. Det er afgørende for bosætningen i Svendborg, at der kommer mere stabilitet på Svendborgbanen, siger Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann, (V).

- Det er klart, at hvis du er utryg ved, om du kan regne med, at toget kører som det skal, så bruger du det jo ikke. Og så kan du blive usikker på, om du kan bo i Svendborg og arbejde i Odense, siger Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann, (V).

Senere håber pendlerklubben også på et samarbejde med Faaborg-Midtfyn og Odense kommuner - med henblik på at koordinere indsatsen og lobbyarbejdet overfor DSB og BaneDanmark.

- Hvis vi også har et samarbejde med Faaborg-Midtfyn og Odense kommuner, så vil de tre borgmestre kunne lægge et større pres på Christiansborg,  siger den nyvalgte pendlertalsmand Natasja Thrane Vium Rasmussen.

Gruppen kan følges på Facebook.

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt