Penge årsag til drab på grillbarejer

Penge var motivet, der førte til drabet på grillbarejer Nhut Thai Nguyen i december 2004. Det forklarede den tiltalte onsdag i retten.

Svoger hjalp

Efter lang tids tvivl om motivet for står det nu klart at det var et røveri der gik galt og blev årsag til drabet i 2004 på den 45-årige ejer af Tex
Grill i Bogense, det oplyser Ritzau. 

En 55-årig mand ville frarøve Nhut Thai Nguyen, ejeren af Tex Grill i Bogense, omsætningen fra nogle spillemaskiner, men det endte med drab.

Den 55-årige ventede foran grillbaren med en sammensvoren, men
ejeren nåede ind i sin bil og ville køre væk. Den 55-årige
stillede sig ifølge sin egen forklaring i vejen for bilen og
reagerede instinktivt, da han hørte dækkene hvine foran sig.
 - Jeg gik panik, så jeg trak pistolen frem og skød, forklarede
han i retten.

Med sig havde den 55-årige sin svoger, som han havde "kraftigt overtalt" til at agere chauffør for sig.  Svogeren er også tiltalt i sagen.
 - Han var ikke meget for det. Jeg kom til at råbe lidt efter
ham og hidse mig op. Jeg truede ham nærmest til at køre, sagde
den 55-årige skaldede mand med tatoveringer, der snoede sig fra
nakken op omkring ørerne og ud i panden og ansigtet.
 

Belastende aflytninger

På andre optagelser blev der fortalt, hvordan han solgte
et halvt kilo amfetamin hver anden uge.
 - Det er løgn og fuldemandssnak, sagde den 55-årige. Om et
kilo amfetamin, der blev fundet i et kælderen, ejet af den
55-årige, sagde han, at det meste var nogle andres, som han bare
holdt. Umiddelbart efter kunne han dog høre sig selv sige på et
aflytningsbånd, som anklageren satte på:
 - Hvis jeg bliver taget, siger jeg bare, det er noget, mine
gæster har lagt.
 Sagen fortsætter torsdag.

 /ritzau/

Oversigt

    Oversigt