I det fynske folks tjeneste

Penge til anonym behandling af stofmisbrug

Forsøgsordningen med anonym stofmisbrugsbehandling i Odense Kommune fortsætter i 2013.

København og Odense Kommuner har fået fem millioner kroner, så forsøgsordningen med anonym stofmisbrugsbehandling kan fortsætte i 2013.

Ordningen har givet stofmisbrugere mulighed for at henvende sig anonymt og få behandling for misbruget. Forsøgsordningen er målrettet de stofmisbrugere, som ikke i forvejen benytter behandlingssystemet, fordi de er nervøse for, at deres stofmisbrug skal blive kendt.

- Jeg er utrolig glad for, at vi i satspuljekredsen har fundet penge til at forsøgsordningen med anonym stofmisbrugsbehandling kan fortsætte i 2013, mens vi venter på den endelige evaluering. De foreløbige resultater ser spændende ud, og jeg ser frem til at drøfte de videre perspektiver med satspuljepartierne, når den endelige evaluering foreligger, siger Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup.

Ved du noget? Så send os et tip