I det fynske folks tjeneste

Penge til Center for seksuelt misbrugte

Fremtiden for \"Center for seksuelt misbrugte - Fyn\" er sikret efter at Odense Kommune tirsdag besluttede at bevilge 200.000 kroner til centrets videre drift.

-

Fremtiden for \"Center for seksuelt misbrugte - Fyn\" er sikret efter at Odense Kommune tirsdag besluttede at bevilge 200.000 kroner til centrets videre drift.

På \"Center for seksuelt misbrugte - Fyn\" yder 16 frivillige rådgivning, støtte og vejledning til seksuelt misbrugte på Fyn.

Centret har siden sin start i 1995 oplevet et stærkt stigende antal henvendelser, og i 2002 brugte 3.900 personer centrets tilbud.

Faldende støtte fra fonde
Odense Kommune har tidligere ydet tilskud på 86.000 kr. til driften. Men i år har centret søgt om 200.000 kr., da bevillingerne fra fonde og andre kommuner ventes at falde i år.

Og da politikerne i Odense Kommunes Kultur- og Socialudvalg mener, at centret er et vigtigt supplement til Incestcenter-Fyn besluttede udvalget at bevilge de 200.000 kr.

Udover støtten til Center for seksuelt misbrugte fandt politikerne også penge til Børns Voksenvenner, Rådgivning for Mænd, Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere og Center for Alkoholmisbrug.

Ved du noget? Så send os et tip