Penge til film-projekt om Kerteminde Havn

Kerteminde Kommune har netop fået midler fra Fionia Fond til at gennemføre første etape af et filmprojekt. Et filmprojekt, der skal dokumentere og skildre udviklingen i havnen i Kerteminde.

- Det er et rigtigt spændende projekt. Filmene vil lægge en historisk og visuel vinkel på havneudviklingen, som er essentiel for Kertemindes image og Kerteminde Havns overlevelse, og samtidig vil filmen have fokus på perspektiver, som vil være vigtige for Kertemindes historie om 40-50 år, siger borgmester Palle Hansborg-Sørensen.

Det er planen, at der skal laves 16-19 mindre, selvstændige filmportrætter af 3-7 minutters varighed, samt tre til fem sammenklippede sammendrag af dem, som løbende vil blive offentliggjort på Kerteminde Kommunes hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt