Partierne bag budgetforliget har afsat en pulje på 400.000 kroner til særligt begavede børn. Pengene skal blandt andet bruges til at lave særlige undervisningsforløb for de meget kloge børn.
- Dem må vi ikke glemme. De meget intelligente børn skal have mulighed for at udnytte deres potentiale i folkeskolen. Det er en investering i fremtiden for os alle, siger børnerådmand Jane
Jegind (V) til Ritzau.
Det anslås, at mellem to og fem procent af en børneårgang er særligt begavede.