I det fynske folks tjeneste

Penge til kronisk syge i Svendborg

Kommunen får  i alt 1,8 millioner kroner til at finde ud af, hvad der bedst hjælper kronisk syge til et aktiv liv.

Penge fra ministerium

Svendborgensere med hjertekarsygdom, kræft, KOL og diabetes vil i løbet af dette år modtage hjælp så de bedre kan leve et godt og aktivt liv med deres sygdom.
Og til det arbejde har Svendborg Kommune netop fået bevilliget ca 600.000  kroner i en treårig periode fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Hvad virker ?

Meningen er, at pengene skal bruges til at evaluere og dokumentere den indsats overfor kronisk syge, som Svendborg Kommune allerede har sat igang.
- Så får vi mere viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker", siger Masoum Moradi, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Fastilbud til kronisk syge

Indsatsen for kronisk syge bliver et fast tilbud til borgerne. Tilbuddene sættes i gang den 1. marts for borgere med hjertekarsygdomme og kræft, og den 1. november for borgere med KOL og diabetes.
Borgeren får tilknyttet en hjemmesygeplejerske som kontaktperson, og får sammensat sit personlige forløb afhængig af behov.

Det kan for eksempel være træning, rygestopkursus,kostvejledning eller et kursus omkring mestring af livet som kronisk syg.
 
Selvom ministeriets penge kun tildeles i tre år, er det hensigten at indsatsen overfor de kronisk syge i Svendborg Kommune skal fortsætte.
 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.