I det fynske folks tjeneste

Penge til legende projekter

Udviklingsforum Odense sætte penge på højkant til 4 legende projekter. Odense skal være den legende by.

Legen skal også bruges som værkstøj i den målrettede erhvervsudvikling i Odense. Derfor giver Udviklingsforum Odense nu 100.000 kr. i medfinansiering til hver af de 4 bedste idéer til projekter, hvor leg indgår.

Interesserede virksomheder, organisationer, foreninger og privatpersoner har derfor frem til 14. april mulighed for at byde ind med stærke og kreative idéer med et legende afsæt.

Initiativet, som præsenteres under titlen Let's Play, støtter dermed op om Vision Odense, som netop er til debat undertitlen At lege er at leve.

- Hvor traditionel tænkning handler om at få det maksimale ud af de rammer, der er givet, handler leg og kreativ tænkning om at identificere de muligheder, der kan skabes. Leg handler altså også om at finde nye potentialer, nye veje og nye løsninger, hvilket er afgørende forudsætninger i den internationale konkurrence, fortæller Stefan B. Andersen.