I det fynske folks tjeneste

Penge til selvmordsprojekt

Penge fra Socialministeriet skal hjælpe børn og unge, der lever tæt på familiemedlemmers selvmordsadfærd.

Penge fra Socialministeriet skal hjælpe børn og unge, der lever tæt på familiemedlemmers selvmordsadfærd.

Det er en bevilling fra Socialministeriet, der gør det muligt for NEFOS, netværket for selvmordsramte, i samarbejde med Odense kommune og Centrene for Selvmordsforebyggelse at hjælpe børn og unge, der lever tæt på familiemedlemmers selvmordsadfærd.

Projektet er det første af sin art i Europa.

En vigtig saltvandsindsprøjtning

Børn og unge, der oplever selvmord, selvmordsforsøg eller trusler om selvmord, er selv i stor risiko for svær mistrivsel.

- Pengene er en vigtig saltvandsindsprøjtning, som gør, at vi kan skabe hurtig kontakt til børnefamilierne lige efter, det er sket, siger Elene Fleischer, leder af NEFOS.

Socialminister Manu Sareen har netop offentliggjort navnene på de organisationer, der kan se frem til en bevilling.

Blandt disse er NEFOS, som har fået en bevillingsramme på omkring 4 millioner over en 3-4 årig periode.