Penge til spisebilletter

Så kan hjemløse igen få spisebilletter til et gratis måltid. Private har donoret penge, så ordningen kan fortsætte efter, at kommunens penge er sluppet op.

Overrasket præst

I sidste uge blev de sidste af 2800 spisebilletter delt ud til gadens hjemløse af gadepræst Peder Thyssen. Odense kommune havde givet 30.000 kr. som et engangsbeløb til formålet, men de penge slap altså op i sidste uge. Dermed var der udsigt til sultne maver blandt Odenses hjemløse.

Men nu har private hevet tegnebogen frem og donoret penge til spiseordningen.

- Det er meget flot. Jeg er positiv overrasket over det, siger gadepræst Peder Thyssen til TV 2/FYN.

Gadepræsten har indtil videre fået 10.000 kr. ind.

- Det rækker ihvert fald frem til efteråret, så det er slet ikke noget problem, siger Peder Thyssen, der regner med, at pengene fortsætter med at komme ind.

Oversigt

    Oversigt