Pengefalskner på Storebæltsbroen

En fynbo forsøgte fredag aften at køre over Storebælt ved at betale med en falsk 200 kroner-seddel. 

-

En fynbo blev fredag aften stoppet af politiet i Nyborg fordi han havde betalt med en falsk 200-krone-seddel for at køre over Storebælt. 
Det var en ansat på Storebæltsforbindelsens betalingsanlæg i Korsør  der fattede mistanke om pengefalskneriet og kontaktede Nyborg politi. Manden blev derefter standset i den anden ende af broen.

Holder til i Otterup
Det viste sig, at han normalt opholdt sig på en adresse i Otterup, så politiet i Odense blev bedt om at ransage stedet.
Umiddelbart bragte det ikke flere falske penge frem i lyset, men politiet fortsætter efterforskningen i sagen.

Oversigt

    Oversigt