I det fynske folks tjeneste

Pengene fosser ind hos Milling Hotels

Foto: Flemming Ellegaard

Det går forrygende for hotelkæden Milling Hotels med hovedsæde i Odense, der netop har fremlagt et årsregnskab med lutter fremgang.

Milling Hotels kom ud af 2016 med et overskud før skat på 13,6 millioner kroner. Det er lidt over to millioner kroner mere end året før - en fremgang på 20 procent.

I forhold til 2014 har kæden haft en fremgang på 108 procent.

- Vi er meget tilfredse med resultatet. Det viser tydeligt, at vi stadig er dygtige til at justere vores forretning efter de behov, der konstant opstår, og at vi investerer og disponerer vores kræfter rigtigt, siger Jan Milling, der ejer Milling Hotels sammen med hustruen Dorte.

Kædens syv hoteller over hele landet har haft en stigning på fem procent på møde- og konferenceaktiviteter, og antallet af overnatninger er steget med 50 procent de seneste tre år, oplyser Dorte og Jan Milling i en pressemeddelelse.

Senest har hotelparret købt Hotel Gestus i Aalborg i 2016. Det havde givet underskud i flere år; men renovering, ny stil og et nyt navn har vendt udviklingen.

De tror på fortsat vækst fremover og håber at få et hotel i hovedstadsområdet.

 

Fakta om Milling Hotels

Milling Hotels er en familieejet hotelkæde.

Kæden driver Hotel Ansgar, Hotel Plaza, Hotel Windsor i Odense samt Hotel Saxildhus i Kolding, Hotel Park i Middelfart, Hotel Søpark i Maribo og Hotel Gestus i Aalborg.

De to ejere, Jan og Dorte Milling, købte deres første hotel i 1994.

Milling Hotels beskæftiger i alt 103 fuldtidsmedarbejdere og har hovedsæde i Odense. 

Læs mere

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.