Pengeregn til byprojekter i Ringe og Kerteminde

To fynske arkitektfirmaer fik i dag ialt seks millioner kroner til projekter til at forbedre bymiljøet i Ringe og Kerteminde. De mange penge kommer fra fonden Realdania.

-

To fynske arkitektfirmaer fik i dag ialt seks millioner kroner til projekter til at forbedre bymiljøet i Ringe og Kerteminde. De mange penge kommer fra fonden Realdania.

I Ringe skal der indrettes en multifunktionel plads på parkeringspladsen på bagsiden af hovedgaden i byen. Ifølge forslaget skal parkeringsbåse kunne forvandles til aktivitetsrum ved hjælp af enkle midler.

I Kerteminde skal der laves en rekonstruktion af den historiske helhed i bymidten omkring Kerteminde Kirke og i de nærliggende borgergårde.

Priserne blev overrakt i København torsdag formiddag.

For at arkitektfirmaernes projekter kan realiseres kræver det dog, at de to kommuner selv lægger et tilsvarende beløb oveni.

Og det er de to borgmestre Bo Andersen fra Ringe Kommune og Else Møller fra Kerteminde begge interesserede i. Pengene skal formodentlig findes indenfor kommunernes budgetter og derfor også godkendes i byrådene.

Oversigt

    Oversigt