Pengespil skaber ungdomsepidemi

Unge er i farezonen, når det handler om at udvikle afhængighed af pengespil - den såkaldte ludomani. Både i Danmark og i udlandet meldes der om stigende problemer med unge, der kommer ud i kriminalitet, og hvis liv bliver ødelagt af trangen til at spille om penge.

-

/ritzau/
Unge er i farezonen, når det handler om at udvikle afhængighed af pengespil - den såkaldte ludomani. Både i Danmark og i udlandet meldes der om stigende problemer med unge, der kommer ud i kriminalitet, og hvis liv bliver ødelagt af trangen til at spille om penge.

\"Det er begyndelsen til en ungdomsepidemi\", siger den norske overlæge Jan Egil Wold, der er foredragsholder i ludomanikonferencen i Odense, der slutter tirsdag.

Professor i ludomani ved Nottingham Trent University Mark Griffith er også taler på ludomanikonferencen. Han fortæller, at selv noget så uskyldigt som at købe et skrabelod til sine børn kan være medvirkende til, at barnet senere i livet udvikler ludomani.

\"Skrabelodder og Lotto er ikke skadelige i sig selv, men de skaber et billede af, at pengespil er accepteret. Især er det farligt, hvis barnet eller den unge får en stor gevinst tidligt i sin spillekarriere, for så vil den unge forsøge at gentage succesen\", siger han.

Det bedste middel mod ludomani hos helt unge spillere er, ifølge Michael Bay Jørsel, at forældrene er mere opmærksomme.

\"De skal tage sig en snak med de unge, om hvad de bruger internettet, mobiltelefonen og lommepengene til. Man kan ikke lovgive sig ud af det her, for det vil være meget svært at håndhæve. Forældrene har ansvaret for børnene. Og så må vi jo også blive bedre til at behandle og forebygge. Det er jo også derfor, at det er nødvendigt at afholde konferencer som denne\", siger han.

Netop unges afhængighed af pengespil har været et af de gennemgående temaer på ludomanikonferencen, der formentlig ikke bliver den sidste på dansk grund.

\"Det er meget vigtigt, at vi kan mødes, behandlere, forskere og folk fra spiltjenesterne i Norden. Det er sådan, vi kan komme fremad i processen og lære mere om ludomani\", siger Michael Bay Jørsel.

Oversigt

    Oversigt