I det fynske folks tjeneste

Varm lørdag på Fyn: Perfekt vejr til at være udenfor

Lørdag bliver en forårsdag fyldt med sol og lun vind - perfekt vejr til at være udenfor og nyde det.

Det bliver en lun forårsdag på Fyn lørdag. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

00:29

1 af 2

Lørdag får fynboerne for alvor en lille forsmag på, hvordan en perfekt forårsdag kan være. Faktisk vil det næsten komme til at have lidt sommer ind over sig. 

Temperaturerne på Fyn vil i løbet af lørdag formiddag stige, og solen vil for alvor skinne igennem.

Enkelte steder på Fyn kan man faktisk være så heldig, at tempearturerne når helt op på omkring de 18 graders varme. Det vil komme til at betyde, at det dermed er den hidtil varmeste dag i år på Fyn. 

Læs også Tusindvis af fynske forældre gør klar til at demonstrere: - Det er nu, vi skal stå sammen

Der strømmer en varm luft for årstiden op over Danmark fra sydøst, og det har man allerede kunnet mærke fra morgenstunden af, som dog har været præget af skyer. Temperaturen i det fynske har lørdag morgen været mellem fem og ni graders varme - hvilket svarer meget godt til de dagtemperaturer, vi normalt kan forvente på denne årstid. Det skriver TV 2 Vejret

Højeste temperaturer lørdag eftermiddag. I den vestlige del af Jylland kan temperaturen måske nå 20 graders varme. Foto: TV 2 VEJRET

18 graders varme - måske højere

I løbet af formiddag vil der komme flere og flere huller i skyerne, og solen vil få mere og mere magt i det fynske. Det vil komme til at betyde, at temperaturerne hurtigt vil begynde at stige. 

Allerede omkring middag eller først på eftermiddagen vil fynboerne kunne nyde lørdagen i omkring 15 til 16 graders varme. Men temperaturerne stopper ikke med at stige der - faktisk kan der enkelte steder på Fyn blive op til 18 graders varme. 

Læs også Arkitekturfestival: Odenses forfald og fremtid i fokus

- En svag østenvind vil gøre, at det nok bliver noget varmere ved østvendte kyster, men det er Midt- og Vestfyn, der vil tage de højeste temperaturer lørdag, siger Andreas Nyholm, der er vejrvært på TV 2 Vejret. 

I løbet af lørdag aften vil temperaturerne dog falde igen. Her tyder alt på, at det bliver mellem tre og otte graders varme, og vinden bliver svag til jævn omkring øst.