I det fynske folks tjeneste

Personale smittede gæster på restaurant

Flere gæster er blevet syge efter at have spist på en mexicansk restaurant i Odense. Personalet smittede folk.

En ellers hyggelig aften på en mexicansk restaurant i Odense før jul endte med diarré og opkastning for mindst 19 gæster. Og Fødevarekontrollen har fundet ud af, hvor smitten kom fra: personalet.

- En eller flere af personalet har haft sygdommen i kroppen, skriver Fødevarestyrelsen i en kontrolrapport fra juledagene. Det oplyser Fyens.dk. Det er restauranten Mona Rosa, der har haft problemer. Og restauranten har holdt lukket i to omgange for at få hygiejnen i orden.

Fødevarestyrelsen fik for to uger siden klager fra kunder, der havde døjet med diarré og opkast, siden de spiste på Mona Rosa. Og den 17. december var Fødevarestyrelsen på besøg i næsten fire timer.

- Der har været syge blandt personalet med lignende symptomer, står der blandt andet i rapporten fra styrelsen.

Ifølge Fyens.dk var det ikke blot sygdom blandt personalet, der var det eneste problem. Også hygiejnen på restauranten er blevet kritiseret.

- Der er mangelfuld adskillelse af kød og jordforurenede grøntsager i varmt køkken. Der anvendes de samme to vaske til håndvask, emballage fra kød og klargøring af kartofler, står der i rapporten, der gav restauranten en mellemfornøjet smiley.

Mona Rosa var lukket en enkelt dag og åbnede igen den 18. Men det var ikke nok - flere blev syge og klagede.

Fødevarestyrelsen var på besøg igen den 20. december, alt blev set efter, der blev givet en bøde på 10.000 kroner samt et forbud mod at sælge mad, indtil der var styr på sagerne.

Ejer Desmond Coker lukkede restauranten i fem dage, smed madvarer ud og fik rengjort af et eksternt rengøringsfirma. Og den 23. december kunne Fødevarestyrelsen igen godkende restauranten og belønnede den med en glad smiley.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.